23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Efter dom i vejstribe-sag: Bygherreforeningen opfordrer til klare regler

Det skal være mere klart hvilke principper, der gør sig gældende for konsortiedannelse, mener Bygherreforeningen

Det er vigtigt med klarhed om reglerne for konsortiedannelse. Usikkerhed er gift for markedet.

Sådan lyder det fra Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, oven på Sø- og Handelsrettens dom i sagen om et konsortium dannet af LKF Vejmarkering A/S og Eurostar Danmark A/S tilbage i foråret 2014.

Som Licitationen - Byggeriets Dagblad har beskrevet de seneste dage, har Sø- og Handelsretten - modsat Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet - afgjort, at virksomhederne ikke brød konkurrenceloven, da de sammen gennem Dansk Vejmarkerings Konsortium bød på og senere vandt Vejdirektoratets udbud på kørebaneafmærkning i tre distrikter.

Vigtigt med balance
Henrik L. Bang fortæller, at konsortier både kan være godt og skidt for konkurrencen. Det er skidt, hvis to aktører, som hver for sig har kapacitet til at løfte en opgave, går sammen. På den måde bliver der nemlig en spiller mindre.

Omvendt kan muligheden for at gå sammen i konsortier give en spiller mere i konkurrencen om en opgave. Det handler om at finde balance, fremhæver han.

- Jeg læser det som om, at dommen får lidt mere realisme ind. Det kan godt være, at virksomheder har en teoretisk kapacitet, men der skal også tages hensyn til, at virksomheder sætter kapacitet af til faste kunder. Den præciserer, så der tages mere udgangspunkt i reelle forhold, siger han og fortsætter:

- Det er fint, men det er vigtigt, at vi for alvor får klarlagt reglerne. Hver gang, der opstår usikkerhed, så forplanter den sig i markedet. Og det er gift i markedet. Usikkerheden kan betyde, at der måske er nogen, som godt kunne gå sammen og danne et konsortium, der af skræk for at overtræde konkurrencereglerne lader være, og det går ud over konkurrencen.

Ligesom Dansk Byggeri opfordrer han altså til, at det bliver mere klart, hvilke principper, der skal gøre sig gældende på området:

- Lad os nu få styr på, hvilke principper, der skal gøre sig gældende. Lige nu står vi lidt i en situation, hvor det ikke helt er klart. Bliver dommen anket? Retter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sin vejledning? siger han.

Over for Licitationen - Byggeriets Dagblad har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyst, at de er ved at overveje næste skridt.

- Lige nu læser vi på dommen og er i gang med at tage stilling til, om vi vil anke eller om den giver anledning til ændringer i vejledningen, har vicedirektør Bitten Thorgaard Sørensen forklaret.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web04