Politikere erkender skæv fordeling af anlægskroner

Det er en helt skæv fordeling, at staten siden 2009 har brugt 64 procent af anlægskronerne på jernbanen, mens vejene kun har fået 36 procent.

Det medgiver Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, der bebuder, at efter det kommende folketingsvalg, så er det vejenes tur.

- Der har længe været en skæv fordeling af pengene. Der er dog den begrundelse, at der i perioden har været brug for et løft af jernbanen og en stor del af pengene er derfor gået til signalprogrammet og til Ringstedbanen. Men nu står vi der, hvor vejene skal have topprioritet. For det går galt, hvis vi forsætter med at bruge så mange penge på jernbanen, siger han.

Klar med investeringsplan
Siden 2009 har staten brugt 51,5 mia. kroner på jernbanen, men kun 29,5 mia. kroner på vejene, viser en opgørelse fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Det til trods for, at 80 procent af de årligt kørte kilometer - det såkaldte transportarbejde - foregår på vejene, mens 8 procent er med tog og de sidste 12 procent er med fly, færge, og på cykel og knallert.

- Den investeringsplan som Venstre vil lægge frem efter valget, den skal have fokus på vejene, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Transportordfører for Socialdemokratiet Rasmus Prehn ser helt anderledes på tingene.

Ondt før godt
Han mener investeringen i jernbanen samtidig er en investering i vejnettet.

- Hvis vi ikke havde investeret i jernbanen, ville endnu færre have benyttet den og så havde trængslen på vejene været meget værre. På den måde var investeringerne rettidig omhu. Det, at vi i sin tid foretog en ambitiøs satsning på jernbanen, har desværre forårsaget nedbrud og forsinkelser og det har været med til at skræmme folk væk. Men det skal gøre ondt, før det kan gøre godt, siger han. 

Men hvad med fordelingen af pengene fremover? Skal vejene have noget mere? 
- Jeg vil ikke udelukke, at vi fremover skal investere mere i vejene end vi har gjort de seneste 10 år, siger Rasmus Prehn.