23948sdkhjf

Tegningen er kraftkilde til arkitektur

Danske deltagere i The Architecture Drawing Prize kan få deres arkitekturtegning udstillet på kendt Londonmuseum

Arkitekturtegningen lever og har det godt. Det bliver endnu en gang bevist, når den internationale The Architecture Drawing Prize løber af stabelen til efteråret.

Prisen fejrer tegningens betydning som værktøj til at fange og kommunikere idéer, ikke mindst hos byggeriets skitserende.

Bidrag fra arkitekter og studerende fra hele verden - herunder flere fra danske arkitekter og arkitektstuderende - plejer at strømme ind, og når der er deadline 7. september 2018 vil den internationalt sammensatte jury få travle med at gøre listen kortere frem mod finalen.

Teknik og originalitet
For at komme i betragtning til at gå videre i konkurrencen kræves det, ud over tekniske færdigheder også evnen til på papir at fremføre en designidé.

Og at gøre det med originalitet, altså at deltagerne typisk fremfører nytænkende arkitekturforslag.

De skal ikke alle kunne bygges ud fra tegningen - dertil er vi for meget ovre i den kunstneriske afdeling - men tegningen kan give god inspiration.

Der modtages forslag fra arkitekter, designere og studerende fra hele verden, skriver arkitektforeningen.dk om konkurrencen, der er inddelt i tre kategorier, nemlig håndtegningen, den digitale tegning og hybrid.

Vinderne udstilles
The Architecture Drawing Prize kulminerer med en udstilling af de vindende tegninger i Sir John Soane’s Museum i det centrale London.

Den britiske nyklassicistiske arkitekt John Soane (1753-1837) ejede en samling på 30.000 tegninger. Han fremhævede tegningen som den primære kraftkilde til god arkitektur.

Sir John Soane’s Museum er indrettet i arkitektens tidligere hjem og indeholder mange tegninger og modeller af Soanes projekter og samlinger af malerier, tegninger og antikviteter, som han samlede i sin levetid.

De besøgende kan dermed sammenligne de moderne vindertegninger fra hele verden med nogle af Sir Soanes egne favoritter som Piranesi og Gandy.

Dommerpanel

Dommere, der skal afgøre, hvilke tegninger, der kommer gennem nåleøjet, er:
  • Owen Hopkins, seniorkurator, Exhibitions and Education på Sir John Soane’s Museum.
  • Nicola Kalinsky, direktør, The Barber Institute of Fine Arts.
  • Jeremy Melvin, kurator, World Architecture Festival.
  • Farshid Moussavi, arkitekt, Farshid Moussavi Architecture.
  • Kunstnerne Ben Langlands og Nikki Bell, fra Langlands & Bell.
  • Narinder Sagoo, partner i den verdensberømte arkitektvirksomhed Foster + Partners, der blandt andet er kendt for Elefanthuset i Københavns Zoo.
  • Ken Shuttleworth, stiftende partner i Make Architects.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157