23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Entreprenør etablerer tre nye selskaber

De tre divisioner i Gråkjær A/S bliver til selvstændige selskaber

Entreprenørkoncernen Gråkjær A/S fra Holstebro har valgt at etablere tre nye selskaber, der erstatter divisionerne aqua, erhverv og landbrug.

- Det kræver specialviden at kunne lede medarbejdere inden for de tre områder, og med den hast vi vokser lige nu, så ser vi det som vigtigt, at lederne koncentrerer sig om det område, de har størst erfaring inden for. Det betyder også, at medarbejderne føler sig mere knyttet til deres eget område og naturligvis, at bygherre får den optimale rådgivning inden for hans branche, siger adm. direktør Jan Larsen fra Gråkjær A/S.

De nye selskaber får navnene Gråkjær Aqua A/S, Gråkjær Erhverv A/S og Gråkjær Landbrug A/S og får de eksisterende divisionschefer som direktører, mens Jan Larsen fortsætter som overordnet adm. direktør.

Retur til tidligere struktur
Med de nye selskaber vender Gråkjær stort tilbage til den struktur, som koncernen havde for fire år siden. Dengang var ledelsen af segmenterne erhverv og landbrug opdelt i selvstændige selskaber.

Aqua-segmentet, der dækker over opførelse af landbaserede anlæg til fiskeopdræt, er først kommet til senere.

- Derfor bliver det ikke en stor omvæltning for os. Vi har i mange år været vant til at arbejde på den måde, siger Jan Larsen.

Den adm. direktør tror, at Gråkjær vil være i stand til at fordoble overskuddet i indeværende år.

I 2017/18 kom koncernen ud med et overskud på 14,4 mio. kr. før skat.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|instance-web04