Statens ansvar at forhindre sjusket terrorsikring
Undskyldningen for, eller forklaringen på, den mangelfulde terrorsikring lyder ofte, at et givent arrangement kun finder sted den ene dag om året. Men sandheden er, at byrummet bruges utallige gange om året til alt fra maraton-, cykel- og rulleskøjteløb til festivaler, loppemarkeder og Pride-optog.
I hvert tilfælde overlades opgaven til den enkelte arrangør; men spørgsmålet er, om ikke det ville øge sikkerheden og følelsen af tryghed, hvis staten gik ind og overtog ansvaret.
Kunne man forestille sig, at danske shoppingcentre ville overlade de handlendes sikkerhed til hver enkelt butik frem for en centralt koordineret indsats? Nej vel? Sådan en disponering ville fremkalde massiv hovedrysten hos både butiksejerne og de handlende. Hvorfor så acceptere det i byrummet?
At arrangørerne bag open air-arrangementer som fodboldkampe, motionsløb og festivaler også er frustrerede stod klart, da jeg for nylig faciliterede en dialog om terrorsikring med bl.a. arrangører, kommuner og bygherrer på Folkemødet. De ønsker naturligvis at beskytte borgerne så godt som muligt, men de savner hjælp.
Urimelig løsning
Det er mit indtryk, at danske kommuner i vid udstrækning ønsker at give den hjælp. Men de har anlægsloftet som spændetrøje, hvilket betyder, at de tvinges til at prioritere mellem terrorsikring og velfærd. En åbenlyst urimelig løsning. Så hvis staten ikke vil lade kommunerne hjælpe, må den selv komme ind i kampen.
Jeg opfordrer ingenlunde til, at byerne plastres til med blokader. Men det mest udsatte området bør sikres og sikres effektivt. Og det er muligt at gøre på en måde, så løsningerne ikke skæmmer i bybilledet.
Senere i år afsluttes en større installation af terrorsikring rundt om Christiansborg. Der er tale om sikring af meget høj kvalitet, som forhindrer lastbiler i at angribe bygningen og folk på Slotspladsen. Det må være udtryk for, at vores folkevalgte politikere tilsyneladende har indset vigtigheden af ordentlig beskyttelse. Men hvorfor skal borgerne i andre udsatte dele af byrummet så nøjes med betonklodser, som selv en personbil kan overmande?
Begrænsede muligheder
Staten tager via PET ansvar for forebyggelse terror, fordi staten har langt de bedste forudsætninger for det. Men det har den også, når målet er at minimere de menneskelige omkostninger, hvis vi alligevel skulle blive ofre for en terrorhandling fra en lastbil i høj fart, som vi har set det i flere af vores nabolande de seneste år.
Arrangører har begrænsede muligheder, fordi de kun "låner" det offentlige rum. Pilen peger derfor på det offentlige, altså staten eller kommunerne, og opgaven ser ud til at falde mellem to stole.
Staten må påtage sig ansvaret og etablere langsigtede løsninger. Eller som minimum overveje, om terrorsikring skal sættes fri af anlægsloftet, så kommunerne får autonomi til at sikre borgerne efter behov.
Indtil det sker, vil vi uge efter uge have arrangementer, hvor der kan sættes store spørgsmålstegn ved sikkerheden.
Artiklen er en del af temaet Debat.