23948sdkhjf

Kommuner genkender problemet

Hos blandt andre Aarhus Kommune mærker man også mere affald og har sat en kampagne i gang

At der bruges flere kræfter på renhold denne sommer, nikker man genkendende til hos Aarhus Kommune.

- Der har været mere aktivitet end normalt, fortæller Andy Tomes, teamleder for Aarhus Kommunes grønne områder, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han oplyser, at kommunen årligt bruger 30 mio. kr. på renhold af veje og grønne områder, og at kommunen kunne spare seks mio. kr. om året, hvis aarhusianerne blev bedre til at ramme skraldespanden.

Netop det har kommunen kørt en kampagne på.

- De seks mio. kr. kunne vi bruge på vores legepladser, til vedligeholdelse af vejene og pleje af de grønne områder, fremhæver Andy Tomes.

Han oplyser, at kommunens kontrakter med de firmaer, der står for renholdelsen, typisk løber i fire-fem år plus mulighed for forlængelse, og at kommunen betaler en fast pris for arbejdet med at håndtere skraldet.

Dermed lander regningen for de flere tømninger og skraldeindsamlinger i år hos virksomhederne, som omvendt sidste år havde mindre travlt på området, da fravær af reelle sommerdage gjorde, at strande, havnebade og grønne områder blev brugt mindre flittigt.

Hovedstaden stemmer i
En rundringning foretaget af DR P4 København til otte hovedstadskommuner med havnebade eller strande ud til Øresund konkluderer desuden, at alle melder om en øget affaldsmængde.

- I forhold til en normal sommer har vi tre gange så meget skrald og affald, siger Martin Andersen, leder for den tværgående drift i teknik og miljø - park og vej i Gentofte Kommune til DR.

Og syv af de otte adspurgte kommuner forventer, at den øgede mængde affald vil sætte sit præg på regningen, når sommeren er forbi.

- Det kommer sikkert til at koste mere. Om ikke andet, så koster det penge at komme af med skraldet til forbrænding. Så det vil give noget på den økonomiske side, fortæller Jon Pape, serviceområdechef i teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune til DR.

Han oplyser, at kommunens tællinger viser, at de er oppe på omkring 50 procent mere skrald denne sommer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235