23948sdkhjf

Ny lov giver fleksible ferieregler - og langt mere administration

Ferieloven er ændret for at leve op til EU’s krav. Men indefrys- ningen af feriepenge i en overgangsordning stiller store krav til de administrative processer for både små og store virksomheder

Tidligere i år vedtog regeringen den nye ferielov, der træder i kraft september 2020.

Baggrunden for lovændringen er, at EU-Kommissionen har vurderet, at den eksisterende ferielov i Danmark er i strid med EU’s arbejdsmarkedsdirektiv.

Direktivet siger, at lønmodtagere har ret til betalt ferie hvert år, og da den eksisterende danske ferielov betyder, at en nyansat kan komme ud for at skulle arbejde op til 16 måneder, før der er optjent betalt ferie, lever den ikke op til disse krav.

- Det ramte især nyuddannede og langtidsledige, der har været uden for arbejdsmarkedet og som stod over for at skulle holde ferie på deres nye arbejde. Her kunne de risikere at vente helt op til 16 måneder, før de kunne holde ferie med løn og indtil da selv betale for afholdt ferie, fortæller Lisbeth Lindorff Riis, som er cand.jur. og Head of HR Legal hos Azets og som har arbejdet professionelt med ansættelsesret siden 2002.

Kort sagt går den nye ferielov ud på, at medarbejdere skal have ret til at afholde betalt ferie fra første ansættelsesdag. Hver måned optjener man 2,08 feriedage, der kan afholdes, når man vil. Man vil derudover have mulighed for at afvikle et års optjent ferie over 16 måneder, hvilket giver en større fleksibilitet i forhold til afholdelse af ferie.

Optjente feriepenge indefryses
På trods af at loven først træder i kraft om godt to år, mærker Azets allerede nu et øget antal henvendelser omkring den nye ferielov.

Det hyppigst stillede spørgsmål, Lisbeth Lindorff Riis bliver stillet omkring den nye ferielov, er, hvordan man som virksomhed skal forholde sig til overgangsperioden og de feriepenge, medarbejderne allerede har optjent, når den nye lov træder i kraft.

- Der er en overgangsordning, som træder i kraft i 2019. Det er en ordning, der betyder, at ferie, som er optjent fra 1. september 2019 til 31. august 2020, vil blive indefrosset i en ny fond under Lønmodtagernes Dyrtidsfond. De indefrosne feriepenge kan først udbetales, når medarbejderen går på pension, oplyser Lisbeth Lindorff Riis.

Store krav til registrering
Den nye ferielov og indefrysningen af feriepenge i overgangsordningen stiller store krav til de administrative processer omkring registrering af feriepenge.

Og Lisbeth Lindorff Riis råder virksomheder til at begynde at sætte sig ind i de nye ferieregler i god tid, inden overgangsordningen til den nye lov indtræder i 2019.

- Uanset hvor stor eller lille virksomheden er og hvor mange ansatte den har, er det en lov, man som virksomhed skal forholde sig til. Blandt andet bliver der stillet større krav til månedlig registrering af afholdte feriedage, rapportering af indefrosne feriepenge, og så skal ansættelseskontrakter og personalepolitikker opdateres, så de er i overensstemmelse med den nye lov, fortæller Lisbeth Lindorff Riis.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125