23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Maskin- og materieludlejere trodser markante udfordringer

Trods prispres, opkøb og investeringer, meldes der om udbredt tilfredshed med udviklingen i markedet for udlejning, viser spritny brancheanalyse

Der er tilfredshed med indtjeningen på tværs af store og små aktører i maskin- og materieludlejningsbranchen.



Det viser en brancheanalyser, som Licitationen - Byggeriets Dagblad har foretaget.



Og det til trods for, at kun syv ud af femten* aktører i brancheanalysen forbedrede driftsindtjeningen sidste år.



En del af forklaringen på tilfredsheden skal findes i, at næsten alle tjener penge i et marked, der trækkes af byggebranchens gode gænge, men som også tynges af priskonkurrence og dyre investeringer.



Forandringer koster

I det danske regnskab viser Ramirents bundlinje godt nok et mindre minus, men det skyldes primært tocifrede millionomkostninger i forbindelse med den omstrukturering, som virksomheden gennemførte i 2017, hvor antallet af kundecentre blev reduceret fra 13 til syv.



Renset for den tyngende påvirkning, leverede Ramirent, som seks kollegaerne i analysen, et driftsresultat på mere end 20 mio. kr.



Investeringer, oprustning og strømliningsomkostninger præger i det hele taget regnskaberne hos især branchens store aktører.



Det skyldes ikke mindst den konsolideringsbølge, der er skyllet ind over maskin- og materieludlejerne de seneste år.



GSV Materieludlejnings mange opkøb de senere år, og Loxams overtagelse af Cramos udlejningsforretning er blandt mest bemærkelsesværdige.



Hos begge opkøbende virksomheder har man brugt og bruger betydelige ressourcer på integrationen af nye folk, processer og enheder, mens eksempelvis Riwal har boostet salgsstyrken med voksende personaleomkostninger til følge.



Hos branchens klart største aktør, G.S.V., voksede overskudsgraden trods alt, hvorimod Loxams overskudsgrad dykkede et lille procentpoint.



Meldinger om pristryk

Maskin- og materieludlejernes udsagn om tilfredshed skal også ses i lyset af, at byggevirksomhedernes øgede behov for maskiner og materiel ikke har vist sig nok til at annullere den priskonkurrence, der hersker i branchen.



Over en bred kam forventer virksomhederne dog fortsat økonomisk fremgang i indeværende år, viser en gennemgang af ledelsesberetninger og citater fra aktørerne. Her fremgår det også, at flere af aktørerne følger med den branchestrømning, der flytter aktivitet fra anlæg til decideret byggeri.



På bundlinjen for 2017** står, at priskonkurrence og organisationsinvesteringer hos maskin- og materieludlejerne har udmøntet sig i samlede fald i både driftsindtjening og resultat før skat hos de 15 virksomheder i analysen* på godt og vel 4 procent.



* Nordjysk Lift har i skrivende stund ikke offentliggjort 2017-tal og indgår derfor ikke i analysen. 



**2017-betegnelsen dækker både over rene 2017-regnskaber og 2016/17-regnskaber.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.228