Nye vejprojekter kaster milliarder af sig

Nye infrastrukturprojekter som den kommende motorvejsudvidelse på Fyn og øget hastighed på motorvejsstrækninger og S-togsbanen i hovedstadsområdet ser ud til at blive en ganske god forretning.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har beregnet det samlede tidsmæssige og økonomiske udbytte, som de infrastrukturprojekter, der er vedtaget siden 2015, forventes at give. Og det er ikke småpenge.

- Samlet set indebærer de vedtagne projekter siden 2015 således en årlig tidsbesparelse på omkring 3 mio. timer, der repræsenterer en årlig samfundsøkonomisk værdi på næsten en halv mia. kr., lyder konklusionen, der er underskrevet af minister Ole Birk Olesen (LA).

Fynsk motorvej giver mest
Af den halve milliard kommer 400 mio. kr. fra vejprojekter, mens de sidste 100 mio. kr. i gevinsten stammer fra baneområdet. Samtlige projekter i opgørelsen er vedtaget i perioden 2015-2018 under den nuværende VLAK-regering og den tidligere V-regering.

Det største afkast i kroner og øre fra et enkeltprojekt står motorvejsudvidelsen på Vestfyn for. Den blev vedtaget i december sidste år og er sat på finansloven for 2018 med en totaludgift i anlægsperioden på 2,4 mia. kr.

I åbningsåret 2022 vil motorvejsudvidelsen spare danskerne for 496.000 timer årligt svarende til en samfundsøkonomisk gevinst på 140 mio. kr. om året.

Det bemærkes, at der formentlig vil være tale om et større udbytte for projekterne på sigt, da "de årlige gevinster vil være stigende over tid grundet øget trafik på strækningerne som følge af den forventede generelle trafikvækst".

Desuden er der siden 2015 vedtaget yderligere infrastrukturprojekter, der ikke er taget med i beregningerne.

Mangler 2030-plan
Branchedirektør Henrik Friis fra Dansk Infrastruktur under Dansk Byggeri tror også, at der er tale om "minimumstal".

- På finansloven for 2018 blev der sat VVM-undersøgelser i gang af en række projekter, som ikke tæller med her, da det kun er vedtagne projekter, siger han.

Henrik Friis mener, at de nye tal bør danne afsæt for at lave en langsigtet plan for bane- og vejområdet, hvilket har stået øverst på branchens ønskeliste de seneste år.

- Det er positivt, at man får set på de gavnlige effekter af bedre infrastruktur. Og jeg håber, at politikerne vil bruge det som springbræt til at få lavet en langsigtet plan for infrastrukturområdet, siger han.

I anlægsbranchen skeler man misundeligt mod nabolandene.

- I Norge og Sverige er der lavet 12-årsplaner for investeringer i statsvejene og -banerne frem mod 2030 på henholdsvis 1.000 mia. kr. og 700 mia. kr.

Vi har også brug for en plan, der rækker frem til 2030 i Danmark til gavn for både samfundet og de entreprenører, der skal anlægge. Og det gælder både for vejnettet og jernbanerne, siger han.