23948sdkhjf

Teknologidage giver god viden

Entreprenørerne mener, at det er vigtigt at holde sig opdateret

Det går rigtigt hurtigt med den teknologiske udvikling i disse år.

En accelererende udvikling gør det nødvendigt at følge med i, hvad der sker, for konkurrencen er hård, og entreprenørerne er nødt til at følge trop, for teknologisk udvikling er også lig med øget produktivitet.

Sådan ser maskinchef i YIT Lemmenkäinen, Poul Friedrich på det, og han er af og til ude at kigge på, hvad der sker. Det gælder også i tilfældet med Wirtgen, hvor han var deltager på Technology Days, som netop er afholdt i Tyskland.

Nødvendig opdatering
- Det er en glimrende måde at få en opdatering på, hvad der eksempelvis sker i Wirtgen. De arbejder jo nu med udvikling af IT-systemer, når det gælder udlægning og logistik, fortæller han.

- Og det er jo glædeligt, at Wirtgen i deres Hamm tromler har fået indført hybrid-teknologi, for det efterspørges hos både vore kunder og dermed også hos os. Det betyder langt mindre brændstofforbrug og dermed mindre udledning. Det skyldes jo at motorstørrelsen er for eksempel deres nye Hamm HD90 er reduceret fra 75 til 54 kW, og det er da ganske fornuftigt, fortsætter han.

Også kollegialt
Det er ikke alt sammen teknik, når man er på sådan en tur:

- Vi møder jo folk fra andre virksomheder i branchen, og fra relaterede dele af branchen, og det er rigtigt godt at få en kollegial snak om, hvad der rører sig. Det synes jeg også er vigtigt, siger han.

Han påpeger, at man i firmaet allerede er i gang med mange af de tiltag, der nu ses hos leverandørerne, men der kommer jo en løbende udvikling, der er spændende at følge med i.

- Man kan altid lære noget på sådan en tur, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Læs mere: Til vejmaskine-fest i Ludwigshafen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.844