23948sdkhjf

DAGENS LEDER: 10. klasse skal give en afklaring

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Erhvervsskolerne skal overtage udbuddet af 10. klasserne, som fremover skal kategoriseres som et ungdomsår for at signalere, at 10. klasse mere er en ungdomsuddannelse.

Sådan lyder udspillet fra LO som oplæg til, at regeringen snart indleder forhandlingerne om, hvordan der sker en nemmere overgang fra folkeskole til erhvervsskole.

Forslaget om at lade 10. klasse blive en del af erhvervsskolerne er ikke nyt. Regeringspartiet Venstre var ude med lignende tanker i foråret for at dæmme op for, at 10. klasse ikke bliver et spildt år, og eleverne ligeledes får øjnene op for de muligheder, erhvervsskolerne også kan i forhold til de gymnasiale uddannelser.

I denne debat er det vigtigt at have for øje, at 10. klasse er for de elever, som ikke ved, hvad de vil. Og at de med et år i 10. klasse netop skal have en afklaring af deres fremtid i uddannelsessystemet - uanset om det er den gymnasiale vej eller håndværkervejen.

Men det kan være ganske fornuftigt at rykke eleverne ud af den folkeskole, som de i forvejen er på vej ud af. På denne måde kan de jo få nye impulser og indtryk og forhåbentlig også få øjnene op for de mange muligheder, som erhvervsskolerne kan give.

Og når man nu er i gang med at kigge på 10. klasserne, hvorfor så ikke inddrage erhvervslivet mere i undervisningen? Virksomhederne kan bidrage med læring fra den virkelige verden, og eleverne kan få et indblik i mulighederne efter folkeskolen og en ungdomsuddannelse. Uanset om det er via gymnasiet eller en erhvervsskole.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126