Efter Thomas Duedahl fratrådte som adm. direktør for rådgivningsvirksomheden Midtconsult i slutningen af 2017 har økonomichef Anders Bertelsen i en midlertidig løsning haft rollen som konstitueret direktør.
Over for Licitationen - Byggeriets Dagblad påpeger han, at virksomheden fortsat leder efter en ny til posten, og at han derefter selv fortsætter i rollen som økonomichef.
- Vi leder stadig efter en ny adm. direktør, siger han.
Uenigheder om drift
Der er ikke sat en dato for, hvornår den nye direktør senest skal være tiltrådt.
- Det er vigtigere, at vi finder den rette til posten, siger Anders Bertelsen uden at ville sætte nærmere ord på, hvilken profil, Midtconsult søger.
Afskeden med Thomas Duedahl har virksomhedens svenske bestyrelsesformand, Mats Påhlsson, tidligere forklaret med uoverensstemmelser i forhold til den fremtidige drift.
- Vi har forskellige opfattelser af, hvilke veje virksomheden skal gå, forklarede han til Licitationen - Byggeriets Dagblad tilbage i midten af december.
Rådgiver leder fortsat efter direktør
Midtconsult er stadig på jagt efter en ny adm. direktør efter Thomas Duedahl