23948sdkhjf

Arkitektgruppen ansætter ny udviklingsdirektør

Den fynske udvikler opruster inden for erhvervsbyggeri.

For knap to måneder siden blev Arkitektgruppens udviklingsdirektør gennem de sidste godt fem år, Tony Christrup, udnævnt til direktør med ansvar for strategisk byudvikling, public affairs og market relations.

Nu har den fynske udvikler fundet afløseren til stillingen som udviklingsdirektør, 52-årige Niels Fribo, der kommer fra en stilling som direktør i NCC Property Development, hvor han har arbejdet siden 2005.

Administrerende direktør Robin Feddern forklarer, at ansættelsen skal ses som et udtryk for, at Arkitektgruppen, efter de senere års markante vækst inden for boliger, ønsker at satse mere på erhvervsbyggeri.

- Vi glæder os til at byde Niels Fribo velkommen hos Arkitektgruppen. Niels kan om nogen, med sin brede og imponerende erfaring fra byggebranchen, være spydspids for at udvikle vores erhvervsprojekter, siger Robin Feddern.

Niels Fribo, der er uddannet akademiingeniør med en EBA-overbygning (Engineering Business Administration), tiltræder sin nye stilling den 16. august 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109