HedeDanmarks aktiviteter i Abu Dhabi har kostet for den grønne aktør de senere år.
Derfor sættes der nu for alvor ind på en "kontrolleret afvikling", fortæller Lars Petersen, adm. direktør i HedeDanmark til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Det har drænet virksomheden og noget, vi har sloges med i mange år. Nu gør vi noget ved det. Vi har fået stabiliseret selskabet og går nu målrettet efter at lukke vores anlægsaktiviteterne ned og fokusere på plejeforretningen i Abu Dhabi, siger han og fortsætter:
- Vi skal have fundet en anden ejer.
HedeDanmark ejer 49 procent af selskabet Emirates Landscape LLC. Reglerne er nemlig sådan, at en lokal aktør skal eje 51 procent.
Der er ikke sat en decideret deadline for salget, men direktøren fortæller, at det typisk tager et til tre år at gennemføre et sådant.
HedeDanmark vil ud af Abu Dhabi
Aktiviteterne her har kostet de senere år, og derfor går koncernen efter salg af Emirates Landscape LLC