23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

A. Enggaard er ikke på udkig efter opkøb

Det har aldrig været en del at strategien, siger Asger Enggaard om holdingselskabet med de mange datterselskaber

Formålet var at forenkle selskabsstrukturen, da A. Enggaard Holding A/S i 2006 blev grundlagt som samlende punkt for de mange virksomheder i A. Enggaard-koncernen.

I dag er holdingselskabet moder for knap 40 datterselskaber, og selv om en stor del af disse relaterer sig direkte til projekter, findes der også kendte navne iblandt.

Således er både betonvirksomheden M. Thomsen Støtt, vognmandsforretningen K. Knudsen A/S og AE Stålmontage datterselskaber til A. Enggaards holdingselskab, men de skal ikke regne med at få søstre lige med det samme.

- Opkøb har aldrig været en del af strategien, og væksten i entreprenørselskabet har altid været organisk baseret, siger Asger Enggaard, der er adm. direktør i både A. Enggaard Holding og selskabets klart største virksomhed i form af A. Enggaard A/S, Entreprenør- og Byggefirma, som typisk tegner sig for 85-90 procent af koncernomsætningen.

Hjælp til generationsskifte
Når det alligevel er kommet til opkøb for A. Enggaards holdingselskab skyldes det snarere tilfældigheder end strategi.

- Der findes rigtigt mange dygtige virksomheder i branchen, som skal igennem at generationsskifte. Og der kan man sommetider være så heldig, at man kan hjælpe den rette mand eller kvinde med at gennemføre det, siger Asger Enggaard, som har valgt samme strategi for alle de selvkørende datterselskaber.

- Vi har en medejende direktør, som passer forretningen i alle vores datterselskaber.

A. Enggaard Holding omsatte i 2016 for 2,5 mia. kr., og forventningerne til 2017-regnskabet er yderligere vækst.

Det nordjyske entreprenørselskab er dermed blandt de absolut største i Danmark sammen med kendte navne som Arkil, HusCompagniet, NCC Danmark og KPC lige under de to helt store i form af Aarsleff og MT Højgaard.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web02