23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Faaborg arbejder på arkitektkonkurrence

Inden udgangen af 2019 skal der ligge en færdig udviklingsplan for hele Faaborgs havneområde

Faaborg-Midtfyn Kommune vil skabe en plan for udviklingen af Faaborgs havnearealer, som spiller sammen med masterplanen for midtbyen.



Den 1. juni overtager kommunen Danish Crowns gamle slagterigrund, og dermed skabes mulighed for at danne mere sammenhæng mellem bymidten og havneområdet.



Tidligere har kommunen haft udskrevet en idékonkurrence for den gamle slagterigrund, som har ført til ønskede hovedgreb for udviklingen her, og som en kommunal styregruppe har arbejdet videre med.



Nu er fokus udvidet, og Realdania er kommet ind i forhold til de næste faser.



- Vi er gået fra at se mere isoleret på slagterigrunden til, at den udviklingsplan, vi nu arbejder på, skal omfavne hele havnen og spille sammen med byen, forklarer borgmester Hans Stavnsager (S) til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



- Med udgangen af 2019 skal vi gerne have en samlet plan for havneområdet, fortsætter han og oplyser, at der efter sommerferien vil blive udskrevet en arkitektkonkurrence, der blandt andet skal se på, hvordan arealerne skal disponeres, på trafikafvikling og klimasikring.



Inden da skal der laves program til arkitektkonkurrencen, og der skal planlægges midlertidige aktiviteter på grunden.



Realdanias støtte til planarbejdet udgør 1,75 mio. kroner, fortæller borgmesteren, der ud over støtten ikke mindst glæder sig over engagementet i processen.



- Vi synes, det er ligeså vigtigt, at de er gået ind med deres visioner og ekspertise, siger han og påpeger, at programmet til arkitektkonkurrencen viser den retning, de tænker at gå i.



Han understreger, at det ikke er sikkert, at et forslag gennemføres 100 procent, men at der eventuelt vil blive taget elementer med fra flere deltagere i arkitektkonkurrencen.



Fastholde stærk position

Om projektet siger programchef i Realdania, Astrid Bruus Thomsen:



- Faaborg står som så mange andre af de danske købstæder over for at skulle omstille sig fra industri til nye funktioner. Udviklingsarbejdet skal udmønte sig i en plan for, hvordan Faaborg kan fastholde en stærk position som en attraktiv bosætnings- og turismeby i det sydfynske med oplevelser og byliv af høj kvalitet. Vi glæder os meget til at følge planarbejdet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141