23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Brædstrup, Hørsholm Rungsted og Haderslev

REGION MIDTJYLLAND

BRÆDSTRUP

Områdefornyelse
Horsens Kommune har netop modtaget det endelige tilsagn fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om seks mio. kroner til områdefornyelse i Brædstrup, skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

Oveni det statslige tilskud har Horsens Kommune afsat 12 mio. kroner, så der samlet set er 18 mio. kroner til at forbedre Brædstrups byrum over de næste fem år.

Områdefornyelsen i Brædstrup kommer blandt andet til at omfatte en genetablering af Banestien gennem Brædstrup by, etablering af en række nye torve og pladser, etablering af en sammenhængende Hovedgade samt en revitalisering af Folkeparken.

REGION HOVEDSTADEN

HØRSHOLM

Forskønnelse
Hørsholm Kommunalbestyrelse har godkendt en samlet plan for renovering og forskønnelse af Usserød Kongevej på strækningen fra Syrenvej til Birkevej.

Anlægsarbejdet skal ifølge planerne udføres fra maj/juni og frem til oktober i år. Der er til forskønnelsen afsat godt 10 mio. kroner, og der er tilført midler fra henholdsvis Casa Finans og Reitan Ejendomme på sammenlagt cirka 1,9 mio. kroner.

RUNGSTED

Udvikling af stationsområde
Hørsholm Kommunalbestyrelse har frigivet 900.000 kroner til udarbejdelse af helhedsplan for stationsområdet ved Rungsted Kyst Station. 

REGION SYDDANMARK

HADERSLEV

Genbrugsplads
Haderslev Byråd har besluttet, at der skal arbejdes videre med et område ved Knavvej som mulig placering for en ny genbrugsplads. Der er i den forbindelse udarbejdet et forslag til lokalplan, som byrådet forleden besluttede at sende i offentlig høring.

Lokalplanforslaget åbner mulighed for etablering af en større bygningsmasse, der skal modtage, håndtere og sortere affald, med henblik på genanvendelse. Der lægges vægt på, at genbrugspladsen etableres så den tilpasses det eksisterende landskab.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|