23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hovedstadens Bygningsentreprise forventer mere af 2018

Både top- og bundlinjen ventes at gå yderligere frem i indeværende regnskabsår

Hovedstadens Bygningsentreprise går efter at nå 400 mio. kroner i omsætning i 2019.



I 2017 er virksomheden med 320,2 mio. kroner kommet et skridt nærmere, og adm. direktør Rasmus Lindhardt forventer at tage et nyt stort skridt mod målet i 2018.



- Jeg forventer, vi kommer til at se en højere toplinje end i 2017, siger han.



På toplinjen ventes en vækst i størrelsesordenen 10 procent. Og dertil kommer forventning om yderligere forbedring af overskudsgraden, som i 2016 var på 1,1 procent og i 2017 på 2,7 procent.



- Det er det, der er målet, fortsætter han.



God ordrebog

Væksten begrunder direktøren med en god ordrebog.



- Vi har en rigtig god ordrebeholdning. Vi er i gang med vores største sag, som kommer til at fylde meget i år, siger han.



Han henviser til boligafdelingen Blågården på Nørrebro i København, hvor de blandt andet står for vinduesudskiftning samt indvendige arbejder. En opgave til samlet 80 mio. kroner.



Netop vinduesudskiftninger er blandt virksomhedens kompetenceområder sammen med renovering af tag og facader, byfornyelse samt tagboliger.



Dertil spiller også blandt andet fortsat procesoptimering og øget digitalisering ind, supplerer han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125