23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Træhusbyggeri på jysk fyrværkeri-grund

Der er fuld valuta for tømrersjakkene fra Egil Rasmussen A/S, der bygger på boliger i Kolding i træ fra inderst til yderst

Når tømrerne fra firmaet Egil Rasmussen A/S i Fredericia møder ind om morgenen på byggepladsen i Seest ved Kolding, så er de med sikkerhed den vigtigste faggruppe på dén byggeplads.

For her opfører firmaet 35 huse i klynger, i to etager, og helt i træ.

Husene opføres i totalentreprise for Lejerbo i samarbejde med Kolding Kommune på en grund i området, hvor den store fyrværkeriulykke skete for nogle år siden. Husene opføres på betonpæle, idet der en gang i tidernes morgen har ligget et teglværk, og dels skråner området og dels er grunden ret fugtig. Så derfor pælene.

Interesseforeningen Dansk Træ var for nylig på besøg på byggepladsen for at se et husbyggeri helt i træ. Og der var nok at nørde i for træfolket.

Præfabrikerede trækassetter
Selve huskonstruktionen består i trækassetter som præfabrikeres på stedet i en lejet hal, og sættes ovenpå en limtræsramme, der er lagt ud på betonpælene. Gulve er også trækassetter.

- Det er en spændende måde at bygge huse på, men der er selvfølgelig nogle ting, der lige skal læres, fortæller projektleder Karsten Kristensen fra firmaet, som for nylig har overtaget opgaven med at styre byggeriet.

Husene opføres i to etager som første og anden sal, og facadeklædningen er opvarmet fyrretræ, som qua opvarmningen skal stå i naturfarve, som med tiden vil ændre sig lidt fra den friske træfarve til grålige nuancer. Husene er udstyret med træ-alu vinduer, og har tagpapklædning på taget.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03