23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Kuben Management, Københavns Kommune og KEApraktik

Kuben Management
Preben Steen Nielsen, projektdirektør, kan fejre 25 års jubilæum. Han startede som projektdirektør hos Boplan, der siden blev opkøbt, skiftede i 2008 navn til Kuben Management A/S og har siden 2011 været en del af energiselskabet NRGIs rådgivningsdivision.

I 1971 blev han valgt til folketinget for Socialdemokratiet inden for det boligpolitiske område, et virke han i en årrække praktiserede sideløbende med ansættelser i hhv. Boligforeningen VIBO og Arbejderbo.

Op gennem 90’erne og 00’erne arbejdede Preben med at udvikle flere hundrede støttede andelsboliger i København, og et af Prebens nyere projekter er omdannelsen af den tidligere Samuels Kirke på Nørrebro til 34 ungdoms- og familieboliger for Boligforeningen Vibo.

Preben trækker sig med udgangen af juni 2018 tilbage på pension og har i den kommende tid fokus på at overdrage sine opgaver inden for projektudvikling til yngre kolleger.
Kilde: Kubenman.dk

Københavns Kommune
Kasper Graa Wulff, chef for overborgmesterens sekretariat, bliver ny chef for Københavns Kommunes bygherreenhed, ByK

Adm. direktør i Økonomiforvaltningen, Peter Stensgaard Mørch, er meget glad for de kvaliteter, som Kasper Graa Wulff tager med ind i styringen af Københavns byggerier.

Kasper Graa Wulff tiltræder 15. maj sit nye job på Regnbuepladsen, hvor han skal være chef for godt 90 medarbejdere, der styrer Københavns byggerier af alt fra skoleudvidelser til ny svømmehal på Papirøen.

KEApraktik
Kasper Miller, bygnings-konstruktør, har vundet Årets KEA-praktik 2018. Han brillerede med sine BIM-evner og udarbejdelsen af tre fleretagers bygninger med 320 lejligheder i sin praktik hos O’Mahony Pike Architects. Både Hedeselskabet og Boligfonden Kuben har indstillet ham til deres jubilæums legat, og han går videre til den nationale konkurrence Årets Erhvervsakademipraktik i Billund 16. maj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.17