Med 223 solgte og 117 afleverede huse levede 2017 i runde tal op til forventningerne hos Hybel A/S, der slog dørene op som en af typehusbranchens nyeste aktører for godt to år siden.
2017 er således virksomhedens andet regnskabsår, og det kaster et positivt resultat før skat på 10,7 mio. kr. af sig, mens bruttofortjenesten lyder på 35,6 mio. kr.
