23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ingeniør forbedrer bundlinje med knap 20 procent

Frem er det gået med indtjeningen for ISC Rådgivende Ingeniører A/S i 2017, og yderligere vækst er på tapetet i 2018, melder virksomhedens grundlægger og adm. direktør

ISC Rådgivende Ingeniører er kommet bedre ud af 2017 end 2016, når man ser på virksomhedens indtjening.

Driftsresultatet udviser et overskud på 26,3 mio. kroner efter hensættelse af overskudsdeling og bonus til medarbejdere med 11,3 mio. kroner, mens resultatet før skat er gået frem fra 26,7 mio. kroner i 2016 til 31,3 mio. kroner i det nyligt offentliggjorte regnskab for 2017.

Omsætningen, som ikke fremgår af regnskabet, er derimod på niveau med 2016, beskriver ledelsesberetningen.

- Jeg synes det er et meget positivt regnskab, selvom der selvfølgelig er gynger og karruseller, siger grundlægger og adm. direktør Kjeld Thomsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han ønsker heller ikke at komme nettoomsætningen nærmere, end at den er "steget lidt" men påpeger, at virksomheden især gør sig inden for lufthavne, kraftværker, vindmølleparker, brobygning, industribyggeri og offshore, og at udlandet fylder godt 30 procent samlet set.

- Alle vores hovedområder er i fremgang, siger han og fremhæver især olie og gas og vindmølleparker, mens det "svinger mere" på husbyggeri.

- En stor del af vores omsætning er inden for olie og gas, hvor vi har en god indtjening, supplerer han.

Forventer mere af 2018
Han understreger, at virksomheden havde forventet et bedre resultat i 2017 end i 2016, og at vækst også er forventningen i 2018 - blandt andet som følge af en stor ordreportefølje inden for vindmølleparker og dieselkraftværker.

- Vi forventer både større omsætning og indtjening i 2018, siger han og fortsætter:

- Det er for så vidt alle områder, hvor der er mange bolde i luften.

Præcist, hvor ISC Rådgivende Ingeniører venter at lande ønsker han ikke at sætte tal på.

- Men det ser positivt ud, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03