23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Hinnerup, Stenlille, Slagelse og Ruds Vedby

REGION MIDTJYLLAND

HINNERUP

Crossfitbaner
Favrskov Byråd har afsat en mio. kroner i år og en mio. kroner næste år til etablering af fitness-/crossfitbaner i henholdsvis Søften, Hinnerup, Hadsten og Hammel.

Nu skal byrådet så tage stilling til en række indkomne forslag til placering af af anlæggene i Hammel og Hinnerup. Der er samlet modtaget fem forslag fra de to områder. I første omgang tager Kultur- og Fritidsudvalget stilling i sagen på sit møde i morgen.

REGION SJÆLLAND

STENLILLE

Områdefornyelse
Sorø Byråd frigav forleden 190.000 kroner til programfase og rådgivning i forbindelse med områdefornyelsen i Stenlille. Der er igangsat et rådgiverudbud med henblik på styring af projektering og udførsel af områdefornyelse. 

SLAGELSE

Skov
Slagelse Byråd skal på sig møde i dag tage stilling til, om forslag til Kommuneplantillæg nr. 10, Bynær skov ved Valmuevej i Slagelse og tilhørende miljøscreening skal vedtages og fremlægges i otte ugers offentlig høring.

Naturstyrelsen har i 2013 indgået en 30-årig samarbejdsaftale med Slagelse Kommune om etablering af et 300 hektar skov- og naturområde nord for Slagelse by, og området, der indgår i kommuneplantillægget, indgår heri. Når kommuneplantillægget er vedtaget, vil der efterfølgende blive udarbejdet en tilplantningsplan. Der sigtes mod en tilplantning i foråret 2019.

RUDS VEDBY

Byforskønnelse
Tilbage i 2015 vedtog Sorø Byråd en helhedsplan for Ruds Vedby, og nu står den del af byudviklingen, som har fået titlen Forbindelser og Mødesteder for at skulle udføres. Planlægningsgruppen for projektet vedrørende Hovedgaden i Ruds Vedby er klar med skitser mm. til et rådgiverudbud.

Byrådet godkendte forleden den planlagte opgave og anlægsbevilgede en kvart mio. kroner til forprojektet for Forbindelser og Mødesteder.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web04