C.F. Møllers investeringer koster på den korte bane

Nødvendige investeringer i nye markeder syd for grænsen, samt udgifter til at forbedre interne processer og teknologi, har sat en foreløbig bremse på arkitektvirksomhedens C. F. Møllers økonomiske motor.

- 2017 var præget af, at en række store projekter, som koncernen har været involveret i de seneste år, er ved at nå målstregen. Samtidigt har vi foretaget store investeringer i nye projekter, særligt i Tyskland, siger virksomhedens adm. direktør Klaus Toustrup til Licitationen - Byggeriets Dagblad fra en nogenlunde stabil mobiltelefon fra London.

- Men allerede fra næste år vil vi kunne høste frugterne, siger han om resultatet, som det fremgår af den netop offentliggjorte årsrapport for 2017.

Resultatet før skat i 2017 endte på 14,7 mio kroner, mod et overskud i 2016 på lidt over 18 mio. kroner.

- Det anser vi i ledelsen for at ligge på et tilfredsstillende niveau i lyset af, at vi har brugt de seneste år på at afsøge det internationale marked for områder, hvor vi fortsat kan holde fast i de kompetencer, vi har fået via ikke mindst de store danske supersygehus-projekter. Vi skal hele tiden investere i fremtiden, siger han.

Efter skat er årets resultat et overskud på knap 11 mio. kroner, mod et overskud i 2016 på 14 mio. Ved udgangen af 2017 var der en samlet egenkapital på 56,2 mio. kroner, hvilket giver en soliditetsgrad på 29,5 procent.

Satser sydpå
Supersygehuse bliver der som bekendt ikke bygget mange af i hvert nyt årti, og derfor er Klaus Toustrup glad for de især to store tyske sygehusopgaver.

- Vi har satset på Tyskland, samt Belgien og Schweitz i hele 2017, hvor vi med tyske samarbejdspartnere startede projektkontor i Berlin, og det har naturligvis præget regnskabet - med investeringer i udbudsprocesser, i markedsføring og i at skabe synlighed. Heldigvis kan vi allerede nu se effekten, og vi har landet ny projekter dernede, herunder også domiciler, siger C. F. Møller-direktøren.

Han tilføjer, at der sidste år også blev arbejdet hårdt med at skaffe nye opgaver i Sverige og Norge.

Det har blandt andet udmøntet sig i flere store projekter i svenske Lund, på Island og i Finland. (se også artiklen herunder)

Brancheglidning
Samtidigt er der også blevet brugt penge på at forbedre virksomhedens interne processer, på medarbejdere, på teknologiudvikling og projekteringsprocesser, så virksomheden ikke mindst på bæredygtighedsområdet, ifølge Klaus Toustrup, "er kommet op på et ret avanceret niveau".

- Det arbejde er jo blandt andet en respons på, at de tidlige faser af et byggeri handler meget om energi og klassiske ingeniørydelser. Det er en del af den brancheglidning, vi ser i disse år, og det har vi selvfølgelig også talt meget om hos os. Og ikke mindst om, hvor vi selv skal bevæge os hen, siger han.

En del større ingeniørvirksomheder opkøber arkitekttegnestuer i disse år. Har I planer om at opkøbe ingeniørvirksomheder?

- Nej, der er ikke aktuelle planer om opkøb. Lige nu tror jeg mere på en organisk vækst og på de specialistkompetencer, som vi fanger på individniveau, men det er klart, at vi holder øje med markedet og vil planlægge modforholdsregler, hvis det viser, sig, at for mange af ingeniørerne der bliver for store konkurrenter, siger Klaus Toustrup.

At samarbejde med mange
Han tilføjer, at det i øvrigt ikke er alle ingeniører, der kan se det smarte i at opkøbe arkitektvirksomheder.

- I udlandet forstår flere af de store ingeniørfirmaer ikke det, de ser i Skandinavien i disse år, nemlig at ingeniørvirksomheder opkøber arkitekter. I udlandet ser mange ingeniører mere arkitekter som dem, der er med til at skaffe opgaver. Nogle vil hellere have et løsere samarbejde med 30 arkitektfirmaer end at have det hele inhouse, da udsynet mod nye opgaver dermed kan blive for snævert, siger Klaus Toustrup til Licitationen - Byggeriets Dagblad.