23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Driftsaftale til milliarder afgøres i år

Odense Letbane forventer at udpege en driftsoperatør blandt fire kandidater i løbet af 2018

Fire tilbudsgivere dyster i øjeblikket om at blive operatør på den kommende Odense Letbane, når den åbner i slutningen af 2020. Ifølge udbudsmaterialet har kontrakten en værdi på op til 250 mio. euro svarende til små 1,9 mia. kroner.



- Vi forventer at udpege en vinder ved årets udgang, fortæller adm. direktør Mogens Hagelskær fra Odense Letbane P/S.



Kontrakten omfatter i første omgang ansvaret for 10-års drift og vedligehold af Odense Letbane med mulighed for efterfølgende at forlænge aftalen med 5 år.



Svensk interesse

De fire bydere er Keolis Danmark A/S, Metro Service A/S, Stockholms Spårvägar AB og konsortiet Odense Lightrail Service A/S, der består af busselskabet Umove A/S og Transdev Sverige AB. Arriva Danmark A/S var også blandt de prækvalificerede, men har senere trukket sig.



Udbuddet indeholder én eller flere forhandlingsrunder afhængig af, hvordan Odense Letbane vurderer buddene fra første budrunde.



Selve anlægget af letbanen følger indtil videre planen.



I marts blev MJ Eriksson A/S kåret som vinder af den sidste af syv anlægskontrakter, der er fordelt på en række af projektets delstrækninger. Priserne på de syv entrepriser har alle været inden for budgettet, oplyser Hagelskær.



BREAKING
{{ article.headline }}
0.141