23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt om navne

I dag nyt fra Moe,

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Moe har ansat:

Bo Leth-Espersen som seniorrådgiver i afdelingen for Bro & Bane i København. Bo er den nye myndighedskoordinator ved de 18 km af Hovedstadens letbane, RING 3, som Moe sammen med Per Aarsleff m.fl. skal projektere i de kommende år. Her vil Bo bidrage med sine 32 års erfaring med forvaltning og myndigheder i Danmark og udlandet, heraf de seneste fem fra Odense Letbane P/S. Bo er ekspert i miljø, forvaltning, bygherrerådgivning og formidling af større anlægsprojekter.

Alexandru Trifan som Fagingeniør | Bro til Infrastruktur i København. Alexandru er uddannet bygningskonstruktør og arkitekt og har to års erfaring senest fra en ansættelse ved Rum Arkitekter Horsens. Alexandru skal i Moe bidrage med sin erfaring inden for digitalisering af projekter herunder 3D modellering, parametrisk design og computational design.

Denusan Rajakumaran som Fagingeniør | Veje, Stier & Pladser til Infrastruktur i København. Denusan er uddannet diplomingeniør og har to års erfaring, senest som ingeniør hos Niras, hvor han har arbejdet med projektering af veje i byområde og åbent land. For Moe skal Denusan beskæftige sig med 3D projektering af vej- og stianlæg.

Søren Thorup som Fagingeniør | Konstruktioner til Erhverv & Bolig i København. Søren er uddannet diplomingeniør og kommer fra en stilling i Orbicon A/S, men har også en baggrund som tømrer. Søren har indgående kendskab til beregningsmetoder og programmer for bærende konstruktioner i beton, stål og træ. I Moe skal Søren have med et særligt fokus på trækonstruktioner.

Mikkel Hermann som Fagingeniør | HVAC til Byggeri i Aalborg. Mikkel er nyuddannet Prof.bach.maskinmester og har erfaring som VVS-montør hos Møldrup VVS.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE har ansat Karsten Jørgensen som Projektleder | Maskin- & Proces til Energi & Industri i Aalborg. Karsten kommer fra en stilling som fast tilknyttet underleverandør af løsninger inden for maskinmontage og tekniske rørinstallationer på Aalborg Portland i 35 år.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE har ansat Peter Muhlig Christensen som Fagingeniør | Infrastruktur til Aalborg. Peter er uddannet civilingeniør og har 2 års erfaring, det seneste halvandet år som projektleder hos Morsø Kommune.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109