Gammelt jern og dæk kræver sin maskine
Der er fart på genbruget af jernskrot og metaller, som sammen med knusning af brugte dæk til brug i cement har udviklet sig til en vigtig eksportforretning for Kvistgaard Jern & Metal A/S. På årsbasis håndterer virksomheden 50.000 tons metaller og ca. 160.000 tons jernskrot, fordelt på fire pladser:
- Vi har udskibning i Frederiksværk på det tidligere stålvalseværk, samt tre steder i Sverige, blandt andet i Landskrona, hvor vi foruden metaller til genbrug også håndterer og knuser flere end 10.000 tons dæk årligt, fortæller direktør Allan K. Nielsen.
- Genbrug vinder frem over hele verden, fordi det sparer både råstoffer og penge. Metallerne sejles især til Indien, Pakistan, Bangladesh samt Kina, hvor stålproduktionen har ændret sig fra at køre med råjern ud af miner til i stigende grad at have genbrugsværker.
Mere end tunge løft
Til håndteringen af genbrugsmaterialerne har Kvistgaard Jern & Metal en Hitachi ZW310-6 gummihjulslæsser, som arbejder på havnen i Landskrona, hvor der er en dybgang på 12 meter.
- Det betyder, at vi kan laste store skibe på op til 50.000 tons. Det stiller ekstra krav til maskinen, der både skal kunne klare tunge og høje løft. Samtidig skal den være alsidig, og derfor har vi fået den leveret med stor 8 m3 skovl, standard 5 m3 skovl, pallegaffel, containerløfter og fejemaskine, siger Allan K. Nielsen.
Aktuelt arbejder læsseren med dæk, der skal i knuseværket, hvor de bliver til 3.000 tons flager til brug for fremstilling af cement. Når flagerne herefter skal læsses for at komme med skib, kræver det et løft og en skovl, der kan komme op over kanten på de sættevogne med tip, der køres frem til kajkanten.
En styrkeprøve
- Her har den nye Hitachi styrken til at løse opgaven. Derfor skal den også håndtere metaller, som bliver dens primære arbejde i fremtiden. Efterspørgslen stiger hele tiden, og hos Kvistgaard er vi alene om en ’upside-down’ metode, hvor vi kan stille containere på højkant og læsse dem som et badekar. Klar til smelteværkerne ude i verden.
Sigh
