23948sdkhjf

Wacher Neuson bliver helt elektrisk i Paris

En elektrisk minigraver og en eldrevet pladevibrator er blandt nyhederne fra Wacher Neuson, som vises frem i Paris

Wacher Neuson, der herhjemme markedsfører sig i eget regi, er på Paris-udstillingen Intermat med et par nyheder, der går på batteri, nemlig producentens første eldrevne minigraver der er døbt EZ17e.

Wacher Neuson er ikke ubekendte med elektrisk drevet værktøj og maskiner, men denne er den første minigraver. Der kommer også en hybrid gravemaskine, altså en kombination af el og diesel, samt et par elektriske læssemaskiner, en eldrevet dumper, samt som nævnt en elektrisk drevet pladevibrator.

Den nye minigraver har en kombinationsmulighed, nemlig at kunne køre på batteri, eller som tilsluttet en generator, der kan forsyne den med strøm.

Eldriften er en stor fordel, når der skal arbejdes indendøre, eller tæt på skoler og institutioner, hvor støj og forurening er et problem.

Minigraveren er en zero-tail-maskine, altså uden bagende, der rager ud.

Når det gælder pladevibratoren, så kan batterierne anvendes på andre af Wacher Neusons produkter, og det øger jo fleksibiliteten en del.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112