23948sdkhjf

Region annullerer solcelleudbud

Flere ansøgninger indeholder formelle fejl og mangler

Region Midtjyllands udbud vedrørende udførelsen af den komplette leverance, montage, installation og tilslutning af 11 solcelleanlæg i forbindelse med byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) blev offentliggjort 1. februar 2018.

Måneden efter ved ansøgningsfristens udløb var der indløbet fem ansøgninger om prækvalifikation.

- Ved konditionsmæssigheds- og egnethedsvurderingen af de modtagende ansøgninger, har det desværre vist sig, at flere af ansøgningerne indeholder formelle fejl og mangler. Region Midtjylland har derfor, i samarbejde med sine tekniske og juridiske rådgivere, valgt at annullere udbuddet på grund af manglende konkurrence, fremgår det af en projektbekendtgørelse på www.licitationen.dk

Regionen har derfor valgt at udbyde kontrakten igen. Denne gang under udbudsformen Offentligt udbud, det vil sige uden prækvalifikation.

Det forventes genudbudt primo april 2018.

I den forbindelse har regionen besluttet at invitere interesserede tilbudsgivere til et orienteringsmøde, hvor regionens rådgivere vil præsentere projektet og gennemgå de formelle krav og forhold, der skal tages forbehold for ved udformingen af et tilbud.

Orienteringsmødet finder sted 26. april 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203