23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Allerød, Rødovre, Kalundborg og Bønnerup

REGION HOVEDSTADEN

ALLERØD

Opførelse af sundhedshus

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan for opførelse af et sundhedshus ved Allerød Station. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med bygherre, der også har indgået en betinget købsaftale i forbindelse med udbud af arealet.

Bygherre har fremsendt anmodning om indgåelse af en udbygningsaftale for etablering af en ny rundkørsel i svinget Lilledal/Allerød Stationsvej.

Forvaltningen i Allerød Kommune foreslår, at udvalget indstiller forslaget til lokalplan med tilhørende udbygningsaftale til politisk godkendelse med henblik på seks ugers offentlig høring.

Udover et sundhedshus giver lokalplanen mulighed for, at der i tilknytning til kliniker og liberale erhverv kan etableres butikker.

I første omgang behandles sagen i Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget i morgen.

RØDOVRE

Opførelse af musikskole og café

Rødovre Kommune har i budget 2018 afsat en projekteringsbevilling på i alt 6,5 mio. kroner til ny musikskole og café i tilknytning til Kulturhus Viften, fordelt med fem mio. kroner til musikskolen og 1,5 mio. kroner til caféen.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller nu, at det foreliggende forslag til igangsætning af projektering og opførelse godkendes og at forslag til organisering og opgavevaretagelse godkendes. Kultur- og Fritidsudvalget har sagen på dagsordenen i morgen.

REGION SJÆLLAND

KALUNDBORG

Udbygning af dagligvarebutik

Rema 1000 Butiksudvikling A/S har anmodet Kalundborg Kommune om at der udarbejdes en lokalplan, der giver grundlag for at udvide butikken på Slagelsevej 19-23, Kalundborg. Virksomheden ønsker samtidig at etablere en ny vejadgang fra den trebenede rundkørsel ved Elmegade.

Lokalplanforslaget er udarbejdet, og Teknik- og miljøudvalget anbefaler, at det godkendes og fremlægges i offentlig høring i fire uger.

REGION MIDTJYLLAND

BØNNERUP

Feriehytter

Norddjurs kommune har modtaget henvendelse fra ejeren af ejendommen Åvej 2 i Bønnerup Strand med et ønske om igangsættelse af planlægning for et nyt mindre feriecenter. For at gøre

det muligt, er det nødvendigt at lave en ny lokalplan for området samt et kommuneplantillæg, der ændrer anvendelsen fra boligområde til rekreativt område.

Forvaltningen anbefaler, at planlægningen for udarbejdelse af kommuneplantillæg igangsættes, og at ejeren af området anmodes om at udarbejde et udkast til lokalplan for området.

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning i sagen på sit møde i morgen.

Ejeren ønsker at udbygge området med selvstændige hytter af høj kvalitet og desuden opføre en tilbygning til det eksisterende hus. Tilbygningen skal indeholde en mindre swimmingpool, spabad og sauna.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.189|instance-web01