23948sdkhjf

Bonava klar til flere boliger i Ørestad

Boligudvikleren køber byggegrund af By & Havn og har yderligere investeringer i kikkerten.

Bonava Danmark fortsætter investeringerne i byggegrunde i hovedstadsområdet. Denne gang i Ørestad Syd, hvor selskabet netop har offentliggjort købet af 9.100 etagemeter boligbyggeret.

Planen er at opføre 92 DGNB Guld-certificerede boliger i en blanding af lejligheder og rækkehuse. Juul Frost Arkitekter tegner projektet, som bærer navnet ”Fasanrækkerne”, opkaldt efter den nærliggende Fasanskoven.

Hos Bonava glæder man sig over aftalen med By & Havn, og administrerende direktør Torben Modvig håber på en snarlig anledning til igen at finde checkhæftet frem:

- Vi har i løbet af de seneste uger købt jord i henholdsvis Greve og Charlottenlund og nu Ørestad. Får jeg mine ønsker opfyldt, bliver det til endnu flere indkøb her i foråret. Der er en solid efterspørgsel efter familieboliger i hovedstadsområdet, og vi har ambitioner om at udvikle en stor andel af de nye hjem, siger han.

Bonava er ikke ubekendt med Ørestad. I december afleverede selskabet ”Fælledudsigten II” til den svenske ejendomsinvestor, Fastighets AB Balder, som sidste etape af et projekt med i alt 178 boliger i Nordre Fælledkvarteret.

Hvis alt går efter planen, kan spaden stikkes i jorden til Fasanrækkerne i andet halvår i år. Torben Modvig forventer, at boligerne er klar til indflytning i begyndelsen af 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141