23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Solrød, Gl. Hagested, Ærøskøbing, Sønderborg, Hune og Aabybro

REGION SJÆLLAND

SOLRØD

Udbygning af idrætsfaciliteter

Solrød Kommune inviterer til visionsworkshop om udvidelsen af de eksisterende idrætsfaciliteter ved Solrød Idrætscenter den 16. april. Elkiær og Ebbeskov Arkitekter er facilitator.

GL. HAGESTED

Boliger

Holbæk Kommune gennemfører i øjeblikket en fordebat forud for lokalplanlægning for fem store parceller til boligformål i det vestlige Gl. Hagested.

Det vil kræve en ændring af Holbæk Kommuneplan 2017 at realisere en lokalplan for de fem boliger, og derfor gennemføres fordebatten. Ideer og forslag til det videre planarbejde skal være modtaget af Holbæk Kommune senest den 9. april.

REGION SYDDANMARK

ÆRØSKØBING

Almene boliger

Ærø Kommunalbestyrelse har godkendt skema A for ni almene boliger på Kildehaven, som Det Ærøske Boligselskab vil opføre.

Samtidig har kommunalbestyrelsen besluttet, at boligselskabet skal redegøre for økonomien i projektet, såfremt der i stedet opføres 12 boliger.

Boligselskabet har i øjeblikket en venteliste på 19 personer/par, og derfor mener selskabet, at det bør overvejes at udvide med yderligere tre boliger.

SØNDERBORG

Renovering af svømmehal

Idrætshøjskolen i Sønderborg har søgt om kommunegaranti for et lån på op til seks mio. kroner til delvis finansiering af renovering af svømmehallen, og Sønderborg Byråd tager stilling i sagen i dag.

Renoveringen vil samlet koste mellem 11 og 12 mio. kroner, har højskolen beregnet, og heraf forventer skolen selv at kunne tilvejebringe cirka halvdelen.

Økonomiudvalget anbefaler, at garantien ydes under forudsætning af, at idrætshøjskolen opnår den nødvendige egenfinansiering af projektet.


REGION NORDJYLLAND

HUNE

11 almene boliger

Jammerbugt Kommunalbestyrelse har sagt god for, at der opføres 11 almene familieboliger og fem private boliger på Klitheden Nord i Hune. Det er Boligselskabet Nordjylland, der er bygherre på de almene boliger.

Byggeriet forventes igangsat til august, og boligerne forventes klar til indflytning ultimo 2019.

AABYBRO

Renovering af haller

Jammerbugt Kommune har reserveret to mio. kroner til renovering af haller og anlæg i år, og med dette beløb har kommunen kunnet imødekomme 13 ud af i alt 18 ansøgninger fra hallerne.

Blandt ansøgerne var DGI-huset, som får godt 218.000 kroner til brug for etablering af et åbent træningsområde, renovering af saunaer og til udskiftning af vådrumsdøre i omklædningsrum. Sport & Kulturcenter Brovst får 800.000 kroner til renovering af fire omklædningsrum.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.158|instance-web01