23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Branchen må ikke drukne i succesen

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

Mens flere af anlægsvirksomhederne fortsat tørster efter opgaver, må man sige, at byggeentreprenørerne skal trække bygge- og anlægsbranchen frem i de kommende år.

For 2018 ser ifølge en ny konjunkturundersøgelse fra Dansk Byggeri ud til at blive endnu et år med vækst i boligbyggeriet, hvor ikke mindst opførelsen af etageboliger trækker opad.

Det må uden tvivl skabe fornyet optimisme hos byggebranchen, som for alvor er ved komme ud af finanskrisens skygge. Men faren lurer også for, at branchen drukner i sin egen succes. For manglen på kvalificeret arbejdskraft er en faktor, som byggebranchen ikke må sidde overhørig. Den kan tværtimod blive en alvorlig hæmsko i den vækst, som virksomhederne skal præstere i de kommende år.

For det er jo ikke kun entreprenørerne som for alvor oplever en udfordring med mangel på arbejdskraft. Også rådgiverne mangler højt specialiseret arbejdskraft.

Foreløbig kan entreprenørerne klare sig med fastholdelse af ældre medarbejdere og udenlandsk arbejdskraft. Men det kan meget nemt blive en stakket frist, hvis ikke det lykkedes at oprette flere praktikpladser, og det gøres nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til at tage toppen af ordrepuklen.

Ikke bare bygge- og anlægsbranchen bør tage beskæftigelsessituationen alvorligt. Det bør det politiske miljø også. Tiden er ikke til fortsatte mundhuggerier om udenlandsk arbejdskraft. Der skal handling til i forhold til at gøre virksomhedernes rammevilkår bedre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156