23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

RC Beton bløder millioner efter fejlsatsning

Det kortvarige ejerskab af en fabrik på Sjælland blev en dyr fornøjelse for den midtjyske betonproducent

En både kort og dyr fornøjelse. Sådan kan RC Betons ejerskab af Betongaarden i Højby på Sjælland kort opsummeres.

RC Beton købte fabrikken i juni 2016, hvorefter den skiftede navn til RC Beton Højby. Men allerede i slutningen af 2017 blev produktionen nedlagt.

Årsag: et svigtende salg, som gjorde det umuligt at tjene penge på driften. Forinden havde RC Beton dog investeret i en større istandsættelse af fabrikken, som også kostede på bundlinjen i form af lønninger, transport af produkter og forbrug af interne ressourcer.

Fabrikken er nu sat til salg, men den sætter sit store præg på 2016/17-regnskabet, ligesom ejerskabet også vil kunne ses i indeværende regnskabsår.

- De sidste kommercielle aftaler, som konsekvens af satsningen på Sjælland, vil være udfaset i løbet af 1. kvartal 2018, skriver RC Betons ledelse i årsrapporten for 2016/17, som viser et rekordstort underskud på knap 29 mio. kroner efter skat.

Nyt byggesystem
Selv om underskuddet i 2016/17-regnskabet er stort, har pengestrømme fra driften kun været negativt med 2,1 mio. kroner.

Det skyldes, at underskuddet indeholder store af- og nedskrivninger uden likviditetseffekt.

Nedskrivningerne drejer sig ikke udelukkende om Højby. Også i Brønderslev, Aars og Rødkærsbro har RC Beton nedskrevet. Derudover er der nedskrevet på aktiverede omkostninger på nyudviklet byggesystem. Og så har RC Beton endnu en gang skiftet ud i direktionen, hvilket også belaster regnskabet.

- Derudover er der foretaget en række omstruktureringer, og der er i regnskabsåret afholdt og hensat omkostninger i forbindelse med et større antal afskedigelser, opsummerer ledelsen i årsrapporten.

Ny mand i spidsen for RC Beton er Per Albæk, der tiltrådte 1. februar 2018. Han siger, at RC Beton nu vender tilbage til basisforretningen som leverandør af hele produktsortimentet i Jylland og på Fyn samt blokke på Sjælland. Det skal sikre et mindre før skat i 2017/18.

- I RC Beton betragter vi indeværende år som et overgangsår. Det er derfor glædeligt, at vi ved udgangen af februar måned og fire måneder inde i dette regnskabsår, kan konstatere at de leverede resultater allerede lever op til forventningerne og er på niveau med budgettet for regnskabsåret 2017/18, siger Per Albæk, som i dag står i spidsen for cirka 135 ansatte fordelt på fire fabrikker i Rødkærsbro, Aars og Karlshøj på Sjælland.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|instance-web01