23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om nye projekter i Brøns Rejsby, Skærbæk og Herslev

REGION SYDDANMARK

Brøns Rejsby

Renovering af toiletter
De to toiletrum til børnene og personaletoilettet på Brøns Rejsby Børnehave er nedslidte og trænger til gennemgribende renovering.

Renoveringen omfatter delvis udskiftning af toiletter og håndvaske, fornyelse af el- og vandinstallationer, renovering af vægge, lofter og døre.

Renoveringen tilstræbes gennemført i sommerferieperioden, hvor en del børn er fraværende på grund af ferie, og de resterende børn kan få plads i områdets øvrige daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune godkender projektet, der er vurderet til at koste 240.000 kr.

Skærbæk

Renovering af bygning
Daginstitutionen Spiren i Skærbæk har siden 2013 udover hovedbygningen disponeret over en lejet pavillon med plads til 31 børnehavebørn.

Pavillonen opfylder ikke bygningsreglementets krav til klimaskærm m.v., og den tidsbegrænsede dispensation til anvendelse til daginstitution udløber.

Spiren ligger på en tilbagetrukket grund med indkørsel mellem Tandplejens nuværende bygning og en ubebygget grund, som kommunen netop har købt til etablering af parkeringspladser til Spiren.

Tandplejens bygning ligger dermed ideelt i forhold til at indgå som en del af daginstitutionen, og lokalerne er velegnede til ombygning til daginstitution.

Med den kommunalt fastsatte bygningsstandard og den foreløbige plantegning kan bygningen indrettes til op til 36 børnehavebørn eller et mindre antal, hvis den også skal kunne modtage småbørn.

Bygningen ombygges, så den er fleksibel i forhold til eventuel etablering af småbørnsgruppe og fordelingen af pladstallet mellem småbørn og børnehavebørn. Det forventes, at ombygningen kan afsluttes og bygningen ibrugtages omkring 1. februar 2019, hvorefter pavillonen fjernes og returneres til ejer.

Lejekontrakten på pavillonen løber til udgangen af marts måned 2019.

Herefter skal området reetableres til legeplads, ligesom der skal etableres forbindelsesgange mellem de to bygninger og opsættes hegn mellem børnenes udendørs opholdsareal og parkeringspladsen.

Kommunalbestyrelsen i Tønder godkender ombygningen, der er sat til at koste 1,811 mio. kroner.

REGION SJÆLLAND

Herslev

Udvidelse af bryghus
Toftegård/Herslev Bryghus ønsker at udvide deres aktiviteter i Herslev med produktions- og besøgsaktiviteter. Administrationen har indkaldt forslag og ideer til planlægningen for disse aktiviteter og afholdt borgermøde.

Der er nu udarbejdet et forslag kommuneplantillæg og lokalplan, som muliggør projektet.

Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har godkendt lokalplanen, som nu ligger til offentlig høring i otte uger.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.203|