Urimeligt, at almene boliger skal betale regeringens ghettoplan
Danmark har en udfordring i de udsatte boligområder. Det har regeringen nu erkendt. Derfor var det med høje forventninger, jeg så frem til regeringens udspil ’Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030’, som blev præsenteret 1. marts. For der skal gøres noget, og det er nødvendigt med høje ambitioner, hvis man skal lykkes med så stor en forandring, som regeringen med rette lægger op til. Men ikke alle udfordringer i de udsatte boligområder kan løses med tvang eller administrative indgreb, og derfor bekymrer dele af udspillet mig også.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen nævnte selv, at vi ikke må glemme de unge, og det er jeg meget enig i. Det er de unge i de udsatte boligområder, vi skal satse på. Især de unge drenge, der oftest bliver involveret i ballade eller kriminalitet.
Rockwool Fonden har tidligere påvist, at det vil styrke samfundsøkonomien med cirka 15 milliarder kroner på kort sigt og mere end det dobbelte på lang sigt, hvis de 5.000 af en ungdomsårgang, som er særligt udfordret i forhold til uddannelse og beskæftigelse, får et liv som en gennemsnitlig ung.
Finansieringen skal gentænkes
Måske har regeringens embedsmænd været trætte, da de nåede til spørgsmålet om finansieringen. Det skal nok passe, at det nemt kan koste 12 mia. kroner at gennemføre de mange ændringer, der lægges op til. Men jeg undrer mig over, hvorfor regningen alene skal betales af beboerne i de godt 550.000 almene boliger i Danmark?
Forslaget går på at hive de 12 mia. kroner ud af Landsbyggefonden. Det er en fond, som består af indbetalinger fra beboerne i de almene boliger. Pengene er øremærket renovering af boligerne, som på den måde skal ’fremme det almene byggeris selvfinansiering’, som der står i Almenboligloven.
Og så er vi tilbage ved kernen: Parallelsamfundene er et samfundsproblem, der skal løses af samfundet. Uanset hvilken type bolig man bor i. Det er helt urimeligt at skubbe regningen over på de almindelige mennesker, der tilfældigvis bor i en almen bolig.
En kedelig bivirkning vil i øvrigt være, at de øvrige almene boliger, der ligger uden for de udsatte områder, risikerer at forfalde. For mange af de renoveringer, der er planlagt, og som beboerne har sparet op til i Landsbyggefonden, kan blive udskudt på ubestemt tid. Det går ud over alle de almene boliger i hele Danmark, som ikke indgår i regeringens forslag. Et forslag der trods alt kun gælder fire procent af de almene boliger.
I stedet for at bekæmpe hinanden vil jeg opfordre til et bredt politisk samarbejde i Folketinget og lade forslaget om parallelsamfund indgå i den boligaftale, der skal forhandles på plads her i foråret. På den måde kan der nås en langsigtet løsning med bred enighed. Det skylder vi hinanden, de almene boliger og hele det danske samfund.
Tænk byudvikling frem for ekspropriering
Regeringen lægger op til, at op mod 40 procent af boligerne skal fjernes i de mest udsatte områder. På papiret, kan man få det indtryk, at der blot skal eksproprieres og nedrives inden for bebyggelsen, hvis det enkelte almene boligselskab ikke selv kan løse opgaven.
Her savner jeg en helhedsbetragtning, der involverer de omkringliggende bysamfund. Moderne byplanlægning går netop ud på at blande boligtyperne, fordi det skaber velfungerende byområder. I den forbindelse har nogle medier og kommentarer talt om decideret tvangsflytning af flere tusinde mennesker fra deres hjem. Her vil jeg anbefale, at man går sammen med kommunerne og beboerne og finder frivillige løsninger, som det er fx er sket i Gellerup ved Aarhus. Vi skal finde langsigtede og holdbare løsninger frem for at grave nye grøfter.
Artiklen er en del af temaet Debat.
