Efter en længere pause i udviklingen af bydelen Nye, som ligger nord for Aarhus, har Tækker Group genoptaget byggeriet.
Det første af de nye projekter, Solsikkekernen, omfatter 75 boliger, mens yderligere et byggeri, Urterækkerne, følger efter med 85 boliger.
Det skriver Århus Stiftstidende.
Med de nye projekter vil Nye få tilført 160 nye boliger, og sammen med Boligkontoret Aarhus’ planlagte projekt Purløgsrækkerne på 70 almene boliger forventes det samlede byggeri at fordoble bydelens boligmængde.