Færre håndværkere falder, skærer sig eller kommer ud for andre arbejdsulykker på anlægsentreprenøren Arkil A/S’ byggepladser.
På fem år har virksomheden reduceret ulykkesfrekvensen med 60 procent blandt de cirka 1.200 medarbejdere i Danmark. Det er resultatet af en indsats, der blev iværksat for cirka fem år siden, ifølge selskabets chef for arbejdsmiljø-, miljø og kvalitet, Tina Thaarup Jakobsen.
- Vi satte nogle ambitiøse mål og begyndte at arbejde med toårige handleplaner og have en mere systematisk tilgang til at arbejde med området. Og så handler det også om kommunikation. Vi er blevet bedre til at kommunikere mål og indsats omkring arbejdsmiljø ud til hele organisationen, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Ulykkesfrekvens betegner antallet af arbejdsulykker med fravær pr. en mio. producerede timer. I perioden 2011-2016 er Arkil gået fra en ulykkesfrekvens på 33,4 til 11,8. Arbejdsmiljøchefen fortæller, at nedgangen omfatter alle typer af arbejdsulykker.
Arkil nedbringer antallet af arbejdsulykker markant
Ulykkesfrekvensen er reduceret med 60 procent. Nu belønnes indsatsen med nominering til arbejdsmiljøpris