Cepos vil stoppe Københavns letbane

De positive effekter, der er blevet lagt til grund for den politiske beslutning om etableringen af den københavnske letbane på Ring 3, er stærkt overdrevne og bygger på fejltolkninger af eksisterende beregninger.



Letbanen vil reducere arbejdsudbuddet, og effekterne på ejendomspriserne er marginale. Samtidig giver letbanen et samfundsøkonomisk underskud på 8,4 mia. kroner.



Analysen kommer fra den liberale tænketank Cepos, der i et nyt notat vender tommelfingeren ned til det kommende infrastrukturprojekt i Hovedstaden.



- Vores gennemgang viser, at letbanen reducerer arbejdsudbuddet med mindst 71 fuldtidsbeskæftigede, når man medregner de øgede offentlige udgifter. Selv hvis man ser bort fra effekten af øgede offentlige udgifter, er effekten af letbanen kun omkring 55 fuldtidsbeskæftigede. Reelt set er der tale om et stort nul, siger specialkonsulent i Cepos Jonas Herby.



Bør stoppes

Notatet viser desuden, at effekterne på ejendomspriserne også er beskedne. Samlet set er effekten i omegnen af 0,5 mia. kroner, når man ser bort fra effekten af øgede offentlige udgifter.



- Det anbefales, at politikerne stopper letbaneprojektet og i stedet undersøger mulighederne i en højklasset busforbindelse, som − modsat letbanen, der giver et samfundsøkonomisk underskud på 8,4 mia. kroner − ser ud til at give et stort samfundsøkonomisk overskud, siger Jonas Herby.



Kæmpe tumult

Men sådan spiller klaveret ikke, mener Henrik Friis, branchedirektør i Dansk Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.



- Det vil skabe kæmpe tumult, hvis man stopper projektet nu. Udbudsrunden er afsluttet, anlægsloven er vedtaget og man har fundet pengene. Det er altså point of no return, siger han.



At letbaneprojektet har en negativ samfundsøkonomisk forrentning er ingen nyhed, pointerer Henrik Friis.



- Der er ikke tidsgevinster nok i forhold til omkostningerne. det har alle politikere vidst, for det har længe været dokumenteret. Men det er politikerne, der i sidste ende afgør, hvordan ressourcerne skal bruges og nu er det her projekt besluttet, siger han og efterlyser samtidig en større plan for de kommende infrastrukturprojekter i Hovedstaden.



- Man har forsømt at lave en samlet plan for Hovedstadens i frastrukturprojekter frem mod 2030. Der burde politikerne tage fat, siger han.