Bygge- og anlægsbranchen kan overordnet tage det nogenlunde roligt, hvis den varslede storkonflikt skulle vise sig at bryde ud den 4. april.
Organisationerne på begge sider af bordet mener ikke, at det kan ramme byggeriet i voldsom grad. Omend der kan være enkelte områder, der kan gøre hverdagen lidt mere besværlig, hvis det skulle komme til en længerevarende situation:
- Det er da klart at vi gør os vore overvejelser, og at vi forbereder os på at skulle hjælpe medlemmerne, hvis det kommer dertil, siger direktør i Dansk Byggeri, Peter Stenholm, til Licitationen Byggeriets Dagblad.
- Der er da områder, hvor det kan ramme lidt. Helt banalt kan det blive på børnepasningsområdet, og her vil vi måske kunne se funktionærer tage deres børn med på arbejde, hvis ikke et familiemedlem eller andre kan passe dem, siger han videre.
Offentlig transport
Et andet område er den offentlige transport, der kan gøre det mere besværligt at komme til og fra arbejde.
Storkonflikt kan ramme byggeriet indirekte
Børnepasning, byggetilladelser og vejen til og fra arbejde kan ramme byggesektoren