23948sdkhjf

H+H jagter nye opkøb

Et fremgangsrigt 2017-regnskab øger ambitionen om flere opkøb sammen med en regelændring i Tyskland

Højere salgspriser trækker op, mens et svækket pund trækker ned. Sådan lyder den ultrakorte fortælling om det årsregnskab fra H+H, som porebeton-producenten offentliggjorde onsdag.

Omsætningen steg i 2017 med 11 mio. kroner til 1.622 mio. kroner, mens driftsresultatet (EBIT) steg med syv procent til 134 mio. kroner.

- Vores resultater i 2017 har tilfredsstillende, eftersom at vi har været udfordret på en række områder, siger topchef Michael T. Andersen ifølge ritzau/Finans i en kommentar til regnskabet.

- Trods stigende råvarepriser og valutamodvind har vores forretningsmodel og værdi over for kunderne gjort det muligt for os at drage fordel af en positiv markedsudvikling.

Nye opkøb er på vej
Sammen med regnskabet offentliggjorde H+H planer om at sælge nye aktier for 500 mio. kroner, som skal finansiere det nylige opkøb af tysk-schweiziske Heidelbergcements forretningsdivision inden for kalciumsilikat.

Formålet er at nedbringe gælden fra opkøbet, så H+H kan foretage yderligere opkøb. Det er nemlig blevet gjort lettere efter en regelændring i Tyskland.

- Det er en ny situation i Tyskland, hvor vi kan lave mindre opkøb af virksomheder, der har en omsætning på op til 500 mio. euro om året, uden at det skal gennem konkurrencemyndighederne. Det er en unik situation for os, som vi gerne vil udnytte, siger adm. direktør Michael T. Andersen.

Foruden opkøbet i Tyskland foretog H+H et opkøb i Polen sidste år. Effekterne heraf ventes at smittes af på 2018-regnskabet, der dog bliver indledningsvist påvirket af, at H+H i øjeblikket udvider fabrikken Borough Green i Storbritannien, som derfor står midlertidigt lukket.

H+H forventer en samlet organisk omsætningsvækst på 5 procent samt et løft af EBITDA før særlige poster fra 242 til 350-390 mio. kroner i 2018. Det sker især på baggrund af gode markedsudsigter i Storbritannien, men også Polen og Tyskland er med til at trække forventningerne op.

H+H International A/S

mio. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 1.622 1.611
Resultat af primær drift 134 125
Resultat før skat 116 104
Årets resultat
Balancesum 377 278
Egenkapital 397 287
Antal ansatte
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december.

Læs mere om: H+H
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125