Daurehøj Erhvervsbyg A/S’ omsætning er ifølge direktør Birger Daurehøj landet på 348 mio. kroner i 2017, og resultatet før skat er med 3,9 mio. kroner mere end fordoblet sammenlignet med 2016.
Det er ifølge direktøren intern styring, bedre systemer, mere opfølgning og gode samarbejdspartnere, der trækker regnskabet op.
Dertil kommer, at Daurehøj Erhvervsbyg har vundet lidt flere opgaver.
- Vi har fortsat især opgaver for boligselskaber og erhvervskunder, fortæller han og påpeger, at indtjeningen er for lav.
Derfor har virksomheden prioriteret at sende medarbejdere på kursus en dag hver anden måned for at forbedre den interne styring.
Entreprenør er ikke tilfreds med indtjening
Daurehøj Erhvervsbyg A/S vil forbedre sin 2017-overskudsgrad på 1,3 procent til minimum det dobbelte i 2018