REGION SYDDANMARK
KOLDING
Krydsregulering
Kolding Kommune vil forbedre fremkommeligheden i krydset Vestre Ringgade/Tøndervej, og der arbejdes med planer om at forlægge Seest Bakke som afhjælpning af fremkommelighedsproblemerne - både i krydset Tøndervej/Vestre Ringgade og det nærliggende kryds Tøndervej/Seest Bakke.
Niras har set på, hvilke konsekvenser en forlægning af bakken kan have, og forleden kunne Teknik- og Klimaudvalget på den baggrund beslutte, at der skal arbejdes videre med en forlægningen af Seest Bakke og at mulighederne for etablering af stitunneler skal undersøges nærmere. Det blev også besluttet at lukke Olaf Ryes Gades udmunding i Seest Bakke og Munkensdams udmunding i Tøndervej.
REGION MIDTJYLLAND
SILKEBORG
Nedrivning
Silkeborg Byråd bevilgede på sit seneste møde 5,474 mio. kroner til nedrivning af 10 nedslidte bygninger forskellige steder i kommune.
Det drejer sig om Søholthuset på Ansvej i Silkeborg, pavilloner på Thorning Skole, den gl. børnehave i Fårvang, en tilbygning til Skægkær Skole, den gl. børnehave i Resenbro, en landbrugsejendom på Sortenborgvej 29, Silkeborg, en pavillon på Sejs Skole, Tømmerbyvej 9, Them og Østervang 6, Bryrup .
REGION NORDJYLLAND
ODENSE
Nedrivning
Cementvirksomheden Aalborg Portland flytter ud af Odense indre havn 1. april 2019 efter i mange år at have skibet cement herfra. I forbindelse med flytningen ønsker virksomheden en afklaring fra Odense Kommune af, om siloerne på anlægget i Kielgade 1 skal bevares. Odense Havn, som virksomheden lejer grunden af, ønsker overholdelse af lejekontraktens vilkår, så Aalborg Portland efterlader grunden i ryddet stand - det vil sige uden siloerne.
By- og Kulturudvalget havde sagen til behandling forleden og besluttede, at Aalborg Portlands siloer kan rives ned.
Nye anlægsopgaver på vej
Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Kolding, Silkeborg og Odense