Regeringen vil rive ghettoer ned
Af Liv Arnth Jørgensen
De danske ghettoområder skal udsættes for gennemgribende fysiske forandringer og det skal være muligt helt at afvikle de mest udsatte boligområder.
Det er et af hovedelementerne i regeringens stort anlagte ghettopakke, der blev præsenteret af hele otte ministre i Mjølnerparken på Nørrebro i København.
- Ghettoerne skal væk og regeringen vil derfor helt afvikle belastede boligområder, slog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fast under pressemødet.
Til den fysiske forbedring af ghettoområderne vil regeringen i en kommende boligaftale målrette 12 mia. kroner - ud af den samlede ramme på 21 mia. kroner - til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder i perioden 2019-2026.
Målet med planen er, at der ikke skal være ghettoer i Danmark i 2030.
Åbne områder
Omdannelsen af ghettoområderne skal blandt andet ske gennem et øget salg af almene boliger. Det giver mulighed for, at private investorer og boligejere med nye boligformer kan være med til at ændre beboersammensætningen i området. Det skal enten ske ved, at private investorer køber en del af de nuværende almene boliger eller ved at bygge nye private boliger i ghettoområderne. Desuden skal målrettet nedrivning være med til at omdanne og åbne ghettoområderne i forhold til det omkringliggende samfund. Til det formål vil regeringen øremærke midler til renovering, nedrivning og infrastrukturændringer til en ekstraordinær indsats i de udsatte boligområder med førsteprioritet for ghettoområderne. Derudover skal der øremærkes midler til renovering af boliger, der planlægges solgt.
Betalelige boliger
Regeringens planer om, at rive boligblokke ned eller tvangsopløse boligforeninger, er en håbløs tilgang til udsatte boligområder, mener Ninna Hedeager Olsen (EL) teknik- og miljøborgmester i København.
- Vi mangler tusindvis af billige boliger i hovedstaden, og så vil regeringen rive velfungerende lejligheder ned eller ligefrem opløse boligområder og gøre dem private. Det får vi ikke flere betalelige boliger af. Udspillet viser med al tydelighed, at regeringen kun kigger på tal og statistikker i stedet for at tage udgangspunkt i de mennesker, der bor her, siger hun i en pressemeddelelse.
Teknik- og miljøborgmesteren kalder det "komplet urealistisk at føre nedrivningerne ud i livet" og peger på, at kommunen ifølge Boligministeriets seneste ghettoliste skal finde boliger til mere end 11.000 københavnere, hvis statsministeren sender bulldozerne ind i Tingbjerg, Mjølnerparken, Bispeparken og Gadelandet. Til sammenligning havde kommunen under 1500 boliger til sin rådighed sidste år, og dermed går regnestykket på ingen måde op.
Renovering virker
Adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen af regeringen i planen afsætter penge til renovering og nedrivning.
- Vi ved, at det fysiske betyder meget og at en omfattende renovering godt løfte et helt område. Derfor er det godt, at det indgår som en væsentlig del af ghettopakken, siger han og bruger et eksempel fra Gyldenrisparken på Amager i København.
Gyldenrisparken blev bygget i 1964, men gennemgik en større renovering fra 2006 til 2014. Det har blandt andet betydet, at mange flere 1-5-årige børn går i daginstitution, en større andel af de unge mellem 15-17 år fortsætter på ungdomsuddannelse, flere er i arbejde, og ledigheden er faldet samt af den gennemsnitlige indkomst er steget.
Dansk Byggeri opfordrer derfor Folketinget til også at prioritere renovering af boliger, institutioner og udenomsarealer i de socialt belastede områder højt.
Regeringen foreslår også, at ghettoområder, der har stået på ghettolisten i de seneste fire år, inden for 6 måneder indsende en udviklingsplan, som viser en konkret vej til at nedbringe andelen af almene familieboliger i området til højst 40 procent. Det omfatter aktuelt 16 ghettoområder.
Udviklingsplanen skal godkendes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
| Det foreslår regeringen Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder: |
| Sjette ghettoudspil siden 1994 Her er de tidligere planer: |
