23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tre vækstmotorer driver Ajos frem

Byggepladsindretning, bolig- og campløsninger samt moduler og pavilloner danner en trebenet helhed

Der er tre vækstmotorer, der i høj grad driver Ajos fremad.

Den ene er byggepladsindretning og drift. Adm. dirketør Ole Wamsler hæfter sig ved, at flere og flere bygherrer får øjnene op for værdien af en byggepladsentreprenør.

Også de store offentlige bygherrer er godt med, og ikke mindst udenlandske byggefirmaer er opmærksomme på, at en effektiv drift af byggepladsen også giver et effektivt byggeri.

En anden vækstmotor er Ajos bolig og campløsninger.

Med den stigende mangel på arbejdskraft bliver der enten flyttet dansk arbejdskraft rundt i landet eller hentet udenlandsk arbejdskraft, som også bliver mere efterspurgt.

Det betyder, at der ved større byggerier skal etableres en attraktiv camp, for at man kan tiltrække arbejdskraft, og der har Ajos nogle løsninger i høj kvalitet.

Den tredje vækstmotor er moduler og pavilloner.

Ajos leverer midlertidigt byggeri, som lever op til kvaliteten af permanent byggeri. Det kan være plejeboliger, ungdomsboliger eller længerevarende flygtningeboliger, og det kan være midlertidige løsninger til eksempelvis kontorer.

Ajos har udviklet løsninger, som arkitektonisk og indretningsmæssigt fuldt ud lever op til permanent byggeri, og samtidig har Ajos udviklet løsninger, som er meget effektive at stille op. Den generelle vækst i erhvervslivet og behovet for hurtige udvidelser kommer Ajos til gavn.

Ole Wamsler slår fast, at Ajos ingen planer har om at udvide til nye aktivitetsområder:

- Vi vil være sikre på, at vi på udvalgte områder bliver "best-in-class". Vi har kraner, hejs, byggepladsindretning, byggestrøm og pavilloner/skure, og der er fortsat potentiale både for at øge aktiviteterne og for at øge effektiviteten, så det vil vi hellere end at gå ind på nye aktiviteter, siger Ole Wamsler.

Ingen slagsmål
Om udviklingen i indeværende år siger han:

- Vi forventer at det generelle høje aktivitetsniveau fortsætter i 2018 og at det vil understøtte den videre vækst. Men hvad der er vigtigst for Ajos i 2018 er dels at fortsætte vores intense fokus på at drive vores forretning endnu mere effektivt og sikre vores konkurrenceevne; men også vores udlejningsløsninger. Vi vil ikke helst ikke "slås" om markedsandele og derved i en situation med pressede priser. Vi går efter at løse en kæde af behov med kunden som samarbejdspartner, hvilket både gælder "jernet" og de omkringliggende services, siger Ole Wamsler.

- Dermed står vi stærkt i bygge og anlæg, men i særdeleshed overfor kunder i industri og produktion, staten, region samt kommunerne og i den grad efterspørger helheds lejeløsninger, tilføjer han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|instance-web01