23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Midtjysk typehusbygger når sit maksimum

Gamborg Byg har ingen ambitioner om yderligere vækst efter et 2016/17- regnskab, der lagde de forventede procenter på omsætningen

Det handler om at kende sin plads i branchen og fokusere på egne styrker. Det mener Jan Jespersen, der fungerer som medejer af og salgschef i Gamborg Byg.

Typehusvirksomheden - der har hjemme på Farvervej kun et udspark fra den lokale 1. divisionsklub i Viborg - har netop præsenteret et 2016/17-regnskab, hvor bundlinjen vokser fra knap 4 til knap 5 mio. kroner, mens omsætningen tilsvarende er steget.

- Nu må vi se, om vi kan gøre noget, så indtjeningen kommer højere op. For omsætningsmæssigt ligger vi tæt på maksimum, siger Jan Jespersen til Licitationen - Byggeriets Dagblad om de vækstambitioner, som virksomheden altså ikke har.

Egne håndværkere
Gamborg Byg beskæftiger nu omkring 40 ansatte og sælger årligt 40-45 huse. Og selv om efterspørgslen godt kunne give anledning til vokseværk, er det ikke på dagsordenen i øjeblikket.

- Vi kunne sikkert godt sælge lidt mere ind, men det har vi ingen planer om nu. Og det hænger i stor stil sammen med den måde, organisationen er bygget op på og den måde, vi gerne vil adskille os fra konkurrenterne på ved eksempelvis at bruge vores egne håndværkere.

Det er Jan Jespersen selv, der bemander virksomhedens udstillingshus i Snejbjerg ved Herning. Det sker dog for sidste gang søndag, da huset allerede er solgt. Herefter står Gamborg Byg uden et udstillingshus ind til Skærtorsdag, hvor dørene slås op til et nyt hus på Ørskovbakken, der også ligger i Snejbjerg.

Og her vil det i øvrigt også være muligt at se udstillingshuse fra virksomheder som HusCompagniet, Lind & Risør, Eurodan-huse, Danhaus og Milton Huse, da i alt ni virksomheder udstiller på samme område under Byg&Nyts paraply.

- Det giver en mulighed for at bevare interessen fra køberne, når vi er flere virksomheder, der slår os sammen. Så selv om det nuværende udstillingshus blev åbnet i påsken sidste år, er der stadig masser af besøgende fra hele Jylland hver søndag, fortæller Jan Jespersen.

Han fortæller, at Gamborg Byg har planer om at åbne yderligere et udstillingshus i hjembyen Viborg omkring maj. Men ellers har udstillingshuset nær Herning gjort, at kundekredsen er blevet udvidet geografisk de senere år.

Gamborg Byg sælger således i dag huse i både Viborg, Skive, Holstebro, Herning og Silkeborg. Og det sker på grunde, der kan koste alt fra en halv til fem millioner kroner, oplyser Jan Jespersen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|