23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Hillerød, Lynæs, Faxe og i Norddjurs Kommune

REGION HOVEDSTADEN

HILLERØD

Multipark

Hillerød Kommune har på budgettet for i år afsat penge til at udarbejde et projektforslag til en multipark. Det arbejde går i gang nu, hvor Udvalget for Idræt og Sundhed inviterer alle med interesse for projektet til at deltage i en workshop den 5. marts.

Multiparken skal være et sted for forskellige former for uorganiseret gadeidræt, og tanken er, at multiparken skal placeres på området bag Frederiksborgcentret.

LYNÆS

Friluftsfaciliteter

Halsnæs Kommune har ligesom alle andre kommuner i landet mulighed for at søge Kystdirektoratet om at ophæve strandbeskyttelseslinjerne ved bynære arealer i eller omkring havne. Ophævelse af strandbeskyttelseslinjen vil give nogle flere muligheder i forhold til at etablere eksempelvis overnatningsmuligheder og friluftsfaciliteter.

Byrådet ønsker i den sammenhæng at inddrage borgere, erhvervsdrivende og foreninger i beslutningsprocessen og holder derfor et dialogmøde på havnen i Lynæs søndag den 4. marts.

REGION SJÆLLAND

FAXE

Asfaltering af stier

Teknik- og Miljøudvalget i Faxe Kommune skal på sit møde i dag beslutte, hvor de 1,2 mio. kroner, der er til rådighed til asfaltering af stier i år, skal benyttes.

Center for Ejendomme indstiller, at blandt andet følgende stistrækninger nyasfalteres: Præstøvej i Faxe mellem Rådhusvej og Lindegårdsvej, Nørregade i Faxe mellem Stationsvej og Egedevej og Søndergårdsvej i Faxe mellem Holteskovvej og Stubberupvej.

REGION MIDTJYLLAND

NORDDJURS

Cykelstier

Norddjurs Kommunalbestyrelse har anlægsbevilget 1,315 mio. kroner til gennemførelse af en revideret cykelstiplan og til etablering af en cykelsti til Ring.

Forligspartierne har i forbindelse med budgetaftalen 2018 - 2021 afsat samlet 4,675 mio. kroner i puljen til cykelstier.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|