Vismænd glemmer energibesparelser

Dansk Byggeri langer ud efter Det Miljøøkonomiske Råd, der ifølge organisationen overser bygningers rolle i energibesparelser

Frem mod 2030 bør Danmarks klimapolitik fokusere på et mål for at nedbringe drivhusgasser frem for at have et mål for vedvarende energi og energibesparelser.

Det er et af hovedbudskaberne fra formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, der tirsdag offentliggjort deres årlige rapport "Økonomi og Miljø 2018".

Men det fokus er alt for snævert, mener Dansk Byggeri.

- Det er ikke nok med et mål for at reducere drivhusgasser alene, hvis vi skal nå målet om fossil uafhængighed i 2050 på en omkostningseffektiv måde. Bygninger står for cirka 40 procent af vores energiforbrug. Får vi ikke sparet mere på energien, bliver den grønne omstilling dyrere end den behøver at være, siger Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent Dansk Byggeri

Billige bygninger
Formandskabet for Det Miljøøkonomiske råd antager, at mål for vedvarende energi og energibesparelser øger de omkostninger, der er forbundet med at reducere udledningen af drivhusgasser.

En analyse fra Aalborg Universitet viser ellers, at det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, hvis vores varmeforbrug i bygninger reduceres med 40 procent frem mod 2050.

Klimarådets rapport fra 2017 viser, at tiltag til reduktion af drivhusgasser i transport- og landbrugssektoren er omkostningstunge. Derimod er energirenovering af bygninger et af de billigste tiltag, som samtidig i høj grad vil lette omstillingen mod fossil uafhængighed i 2050.

På forhandlingsbordet
Dansk Byggeri håber derfor, at bygningers rolle i energispareindsatsen vil være på forhandlingsbordet, når Folketingets partier omkring påske skal forhandle et nyt energiforlig på plads.

- Vi mener, at når man under forhandlingerne ikke kun bør se på drivhusgasser, men på energibesparelser i bred forstand - herunder energibesparelser i bygninger, siger Camilla Damsø Pedersen.

Vismændene anbefaler, at Danmark reducerer udledningen af drivhusgasser i ikke-kvotesektoren med 39 procent i 2030.

Rapportens analyser viser, at der kan være en samfundsøkonomisk gevinst at hente for Danmark, hvis reduktionerne foretages i de sektorer, hvor det er billigst.

Hovedbudskaber

Danmark er af EU forpligtiget til at reducere sine udledninger af drivhusgasser frem mod 2030 i ikke-kvotesektoren med 39 procent i forhold til udledningen i 2005. Beregninger, som blandt andet er baseret på analyser af reduktionsomkostninger for landbruget og personbiler i rapportens kapitel I og II viser, at denne reduktions-forpligtigelse kan opnås omkostningseffektivt med en samfundsøkonomisk gevinst på 0,38 mia. kroner om året til følge
Beregninger viser, at hvis landbruget friholdes for regulering frem til 2030, vil omkostningerne ved at opnå den danske EU-forpligtigelse i ikke-kvotesektoren øges med 0,31 mia. kroner om året i forhold til den omkostningseffektive regulering. Beregningerne viser også, at det er relativt dyrt at reducere CO2-udledningerne fra personbiler. En omkostningseffektiv regulering involverer derfor ikke yderligere regulering af personbiler
En ny aftale fra november 2017 ændrer de grundlæggende principper for EU’s CO2-kvotesystem. Modelberegninger indikerer, at aftalen reducerer den samlede udledning fra EU’s kvotesektor på lang sigt og øger kvoteprisen. Aftalen påvirker også de langsigtede effekter af nationale klimapolitiske tiltag, såsom støtte til VE og annulering af kvoter

Kilde: Økonomi og Miljø 2018