23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Låneregler spænder ben for nye andelsboliger

FB Gruppen har ændret planerne for et nyt byggeri med andelsboliger i Valby. Nu bliver det ejerboliger i stedet.

- Vi har droppet at opføre andelsboliger på et byggefelt, som vi ellers havde udlagt til cirka 130 andelsboliger.

Sådan udtaler Hans-Bo Hyldig, adm. direktør og partner i FB Gruppen, i Magasinet Andelsboligen, som følger med Licitationen - Byggeriets Dagblad i dag.

På det gamle Grønttorv i Valby igangsatte FB Gruppen sidste år tre byggerier af andelsboliger, men et planlagt fjerde projekt er skrottet, og forklaringen er ifølge Hyldig skærpede låneregler.

Fra 1. juli skal lån svarende til mindst 40 procent af værdien af nye andelsboligejendomme være med afdrag. I dag er der intet mindstekrav, og derved skal andelshavere betale en mærkbart højere boligafgift.

Ny lovgivning i foråret
- Med de nye regler bliver finansieringen alt for dyre. Vi kan sagtens sælge boligerne på Grønttorvet som ejerlejligheder, men det er ærgerligt for beboerne og især for dem, som har svært ved at komme ind på boligmarkedet, siger Hans-Bo Hyldig.

Ejendomsforeningen Danmark forudser "færre nye andelsboligforeninger". Det samme gør Rasmus Juul-Nyholm, direktør og partner i administrationsfirmaet Cobblestone.

I en mail til Licitationen - Byggeriets Dagblad afviser erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kritikken:

"Det er sundt, at andelsboligforeninger afdrager på deres lån, fordi foreningerne dermed hurtigere nedbringer deres gæld og polstrer sig mod uforudsete udgifter til fx vedligehold. Om det betyder, at der bliver stiftet færre foreninger, er svært at vurdere. Men for mig er det vigtigt, at der alene bliver stiftet sunde og robuste andelsboligforeninger."

Ministersynspunktet bliver bakket op af Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Bag forliget står de tre blå regeringspartier samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale.

Forliget skal i løbet af foråret udmøntes til lovgivning, og formålet er at skabe mere robuste andelsboligforeninger og dermed undgå sager som fx den konkursramte og meget medieomtalte Duegården på Frederiksberg med swap-lån. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|