Det er på tide, at den energipolitiske forligskreds sætter sig i førersædet for at sikre, at energirenovering i den eksisterende bygningsmasse bliver en fast integreret og betydelig del af en kommende energiaftale.
Den opfordring har BAT-Kartellet sendt til politikerne i to af Folketingets udvalg - Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.
Dermed melder endnu en aktør sig ind i kampen for at give bygninger en aktiv rolle, når det handler om at sænke energiforbruget i Danmark.
- Hvis vi ikke går foran med at energirenovere vores bygninger, så ville virksomheder som Grundfos, Danfoss, Velux og Rockwool ikke kunne bruge Danmark som laboratorium for udviklingen af nye produkter. Derfor prøver vi nu at sætte det på dagsordenen, siger sekretariatsleder i BAT-Kartellet Gunde Odgaard.
Bygninger sluger energi
Han mener, det må være en klar tommelfingerregel, at når Danmark skal nå i mål med den grønne omstilling i år 2050, så kommer men lettest og billigst derhen, hvis man undervejs bliver bedre til at spare på energien.
- Omkostningerne og udfordringerne ved den grønne omstilling, vil blive mindre, hvis vi bliver bedre til at udnytte den eksisterende energi mere optimalt og bliver bedre til at spare på energien. Det gælder ikke mindst i vores bygninger, som står for omkring 40 procent af det samlede danske energiforbrug. De ældste bygninger og boliger er som oftest, dem der sluger mest energi. Så hvis ikke energirenovering af bygningsmassen får en central plads i energiforliget, hvad skal så? spørger Gunde Odgaard.
Hans argumenter er dermed i tråd med flere af konklusionerne fra Realdanias rapport; "Energirenovering af den private boligmasse" fra januar 2018.
Her konkluderes det blandt andet "at det er af meget stor betydning for alle aktører, der arbejder med eller træffer beslutning om energieffektivisering, at politikkerne tager et klart ejerskab til, at man ser energieffektivisering som et område, som man vil satse på i energipolitikken".
Ikke urealistisk
Står det til BAT-Kartellet, bør man i det kommende energiforlig lave en målsætning om at halvere bygningers samlede energiforbrug fra 40 procent til 20 procent frem mod 2025.
- EU’s bygningsdirektiv lagde ikke op til en konkret målsætning, så det bør de enkelte lande selv sætte. En halvering mener jeg ikke er et urealistisk mål. Heller ikke selv om vi bliver flere mennesker, siger Gunde Odgaard.
Hos Dansk Byggeri bakker direktør Michael H. Nielsen op om, at det kommende energiforlig bør indeholde bindende mål for energibesparelser i bygninger, men kalder en halvering "lidt for ambitiøst, men ikke urealistisk".
- Vi har beregnet os frem til, at man kan reducere energiforbruget med 35-40 procent frem mod 2050. Det ville også være et ambitiøst mål. Men lige nu er situationen, at det bliver svært bare at samle politisk opbakning til at få bygningsmassen ind i forliget, siger han.
EU-Kommissionen har ved flere lejligheder, og senest ved revisionen af Bygningsdirektivet, fremhævet, at der er store omkostningseffektive energibesparelser at hente i byggesektoren. Klimakommissionens rapport fra april 2017 peger i samme retning.
Dansk Byggeri har med deres Energianalyse fra 2017 også peget på disse muligheder og potentialer.
BAT-kartellet ønsker energirenoveringer ind i forlig
BAT-Kartellet vil have energirenovering af bygninger ind i energiforliget. Målsætningen bør være at halvere bygningers samlede energiforbrug fra 40 procent til 20 procent frem mod 2025